Annonce

Annonce

Brev:

Søvnvaner og amning


15. januar 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvnvaner og amning

Kære Helen

Jeg har tidligere brugt siden her til at læse forskellige spørgsmål/svar fra andre, da der, her hvor vi bor, ikke findes en sundhedsplejerske pt. Det kan være lidt vanskeligt, at vide, hvad man skal gøre i forskellige situationer, når hjælpen ikke er lige ved hånden.

Min søn er snart ½ år gammel (fra d. 3. august 2006) og er en glad og nysgerrig dreng - meget nysgerrig. Jeg har ammet ham fuldt til han blev 4½ måned, hvor han begyndte at få en lille smule skemad (kun prøvesmagninger) og nu får han grød til middag og lidt mos til aften.

Jeg har ikke helt afgjort med mig selv om jeg vil blive ved med at amme (altså sådan rent mentalt); men jeg tror at min søn er ved at afgøre det for mig...

Han vil nemlig ikke rigtig tage brystet i løbet af dagen - er der en lyd, siger min kæreste noget til mig eller får han øje på et billede, så slipper han brystet med det samme. Som mange andre mødre, har jeg været i tvivl om, hvorvidt han får nok; men om natten vågner han 3-4 gange og bliver ammet og spiser sig tilsyneladende mæt der. (Han bliver puttet ca. 19:30 og får så mad igen allerede kl, ...


Annonce

... 22, kl, 1 og kl. 4 og så når han står op - 6- 6:30)

Vi har tidligere haft det sådan, at han kun vågnede én gang i løbet af natten, og det vil vi gerne tilbage til igen - men hvordan? Selvom jeg prøver at lægge ham til flere gange i løbet af dagen, så afviser han brystet og så kan jeg jo ikke tvinge ham.

Og så de famøse søvnvaner.... Lige for tiden sover jeg til formiddag sammen med ham i vores seng, og så er der ingen problemer med dagens første lur; men middagssøvnen er håbløs... max ½ time og så holder han den kørende indtil han bliver puttet om aftenen.. For godt en måned siden kunne vi hjælpe ham videre i sin søvn ved at vugge ham lidt og give ham sutten; men nu ødelægger det alt... Og vi får en træt og pylret baby resten af dagen.

Jeg ville frygtelig gerne gå tur med ham, men temperaturen lige pt er mellem minus 25 og 30 udenfor, og det synes jeg er alt for koldt. Har du nogen gode puttemetoder?
Jeg har læst mange af dine svar mht. at hjælpe videre i søvnen; men jeg synes ikke det hjælper... (desværre)

Håber på svar.

Kærlig hilsen
en lidt forvirret førstegangsmor uden hjælp i nærheden

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce