Brev:
Av min lille mave

Kære Helen
Det er da godt, jeg har fået mig meldt til her - for spørgsmålene bliver jo ved med at komme. Så her har du mig igen.
Som sagt er det gået rigtigt godt med at trappe ud af amning og "putte min søn på flaske". Han sover nu rigtigt fint (fra 21 til 7-7:30 med en flaske mellem 3 og 5) og vi er sluppet for de mange madninger. Men! Maven har lidt svært ved at følge med. Han presser rigtigt meget og bliver ked af det, kan jeg se. Og det der kommer ud er for det meste ret hårdt og tørt (noget af det grønt), selvom han får laktulose.
Vi giver ham vælling en gang om dagen og Allomin 2 for resten. Han spiser som tidligere sagt lige i underkanten af en liter. Jeg er lidt i tvivl mht Allomin. Er det for hård kost? Der står jo alle ...
... steder, at det kan bruges som et fuldgyldigt mælkeprodukt, men....?!
Det er skønt at vores lille dreng har fået ro på om natten. Det har betydet alverden for vores lille familie, der nu rent faktisk er i stand til at hygge og grine igen (vi var lige ved at tippe ;)). Så vi er selvfølgelig ikke meget for at ændre på opskriften. Men det nytter jo heller ikke, at lillemand skal have ondt og være ked af det.
Det er kun om dagen, han bøvler med maven, der er ingen tegn på uro om natten. Han vil gerne have en sut nogle gange, men det er som regel kun en enkelt gang. Han tager en del luft ind, tror jeg. For han bøvser meget. Han gylper også lidt. Men det har han altid gjort.
Så hvad gør vi/gør vi forkert, tror du?
Kærlig hilsen
Mor K
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!