Annonce

Annonce

Brev:

Opvågning, mælk og mad


18. januar 2007

Alder:
10 mdr.

Opvågning, mælk og mad

Kære Helen

Tusind tak for dit svar vedr. Alberts søvn og ammestop om natten. Vi startede mellem jul og nytår med ammestop om natten samt Albert på eget værelse, og må indrømme, at det går og er gået meget bedre end forventet. Det er som om, at Albert fuldstændig accepterer, at han får vand af min kæreste når han vågner og derefter bliver puttet igen. Det er altså rigtig dejligt, og den store forskel for mig er også, at jeg ikke er den eneste, som er "på" om natten.

Samtidig er vi begyndt at rykke hans sovetid, så han bliver puttet kl.19 med amning, og derefter er der først amning næste morgen. Han vågner desværre ret konsekvent kl.5.30, hvor jeg så ammer. Vi er lidt i tvivl om, om denne tidlige opvågning handler om sult eller vane, og prøver derfor at trække aftensmaden til kl.18 istedet for kl.17, som det hidtil har været. Dette synes vi dog ikke har den store effekt. Det hjælper heller ikke, at min kæreste prøver at putte ham på samme måde som i løbet af natten. Det er som om, at han bare skal op på det tidspunkt, selvom han faktisk er ret træt, og derfor må sove igen kl.8.30/9.00.

Hvad siger din erfaring dig om denne situation? Jeg kan se, at du har svaret på et lignende spørgsmål, at amningen kan spille ind. Hvordan skal dette helt præcis forstås?

Jeg vil lige indskyde, at vi er meget glade for udviklingen af vores "natteroderi", så dette er nærmere en undring end en beklagelse. Jeg går lidt ud fra, at dette er endnu en periode, men vil da stadig gerne høre lidt gode råd, hvis du skulle have nogle;-)

I dit sidste svar til mig, skriver du at Albert måske kan blive forvirret over, at må ammes på ...


Annonce

... nogle tidspunkter og ikke på andre, når han nu har været vant til så meget amning i løbet af natten. Dette synes jeg ikke umiddelbart har været tilfældet, men ved selvfølgelig ikke, om det er dét, som spiller ind i denne situation. Derfor tænker jeg lidt på, om det er ved at være på tide, at stoppe amningen.

Han er nu 10mdr, vejer 9kg og er ca.76 cm lang. Han er en slank dreng, men også MEGET aktiv. Han spiser ret godt i løbet af dagen (morgengrød, formiddagsbolle, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad), og som det ser ud nu, ammer jeg tidlig morgen, sen eftermiddag og ved putning. Mit spørgsmål går lidt på, hvordan jeg kompenserer for amningen med mælk, når han ikke vil tage flaske?

Han er god til at drikke af kop, men lige nu får han kun mælk om morgenen. Til de andre måltider får han vand. Derudover putter jeg mælk i havregrøden, i grøntsagsmosen og i aftensmaden. Han får også A38 om eftermiddagen. Men jeg er altså stadig lidt i tvivl om hvorvidt hans mælkebehov kan blive dækket på denne måde, hvis jeg stopper med at amme ham nu.

Et sidste spørgsmål, nu vi er ved maden.
Jeg mader ham for det meste, dog får han også lov til at sidde med noget brød eller frugt, når han har lyst. Men hvornår skal man starte med at lade dem styre dét med maden selv? Der ryger ikke meget ind i munden, når han selv sidder med rugbrødshapserne....det er sjovere at masse maden i hænderne! Og hvornår forventes det, at han kan klare spisningen selv? Han starter nemlig i vuggestue om en måned, og jeg ved ikke, om han skal kunne "klare sig selv" på det tidspunkt.

Det var vist alt for nu.

På forhånd tak.
Med Venlig Hilsen
Søs

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce