Brev:
Græder og er pjevset

Hej Helen
Nu er jeg lige på banen igen.
Jeg er frustreret over at se vores søn ikke trives optimalt. Når han er vågen så kan han ligge og smile, pludre og hygge sig et lille stykke tid. Pludselig vender det hele og han bliver ked af det. Ved ikke om det er fordi at han har meget luft i maven (han prutter en del). Det eneste der kan trøste ham for et stykke tid er en sut og blive trillet frem og tilbage i vuggen.
Det er sjældent at han har lyst til at ligge lidt selv f.eks. i kravlegården og han er næsten utilfreds hver gang når han skal pusles. Han sover egentligt godt. Før stod vi op kl. ca. 7 og hvor han var vågen til middag hvor han så fik sovet i ca. 3 timer. Herefter vågen igen indtil ca. 20. Om natten vågner han mellem 00-02 og igen 04-05. Nu får han en formiddags lur på ca. 1½ time og sover igen om eftermiddagen.
Er det normalt at de pludselig ...
... skifter vaner? Vi har ikke problemer med at få ham til at sove. Vi har ellers været inde i en god rytme i lang tid. Vi har prøvet at være til kiropraktor med ham men fandt ikke noget "unormalt" ved ham. Prøver vi så lykken med zoneterapi hvor vi har været til 1 behandling men der viser sig indtil videre ikke nogen fremskridt. Zoneterapeuten mener der skal 3-5 behandlinger til så det prøver vi.
Mange siger "bare vendt til han blir omkring 3 mdr." Så blir det bedre. Ved ikke om jeg skal tro på dette. Vi mangler bare at se vores søn trives. Han får MME (nan 1) ca. 6 gange i døgnet mellem 130-150 ml pr. gang. Når han spiser er det ligesom om at det ikke kan gå hurtigt nok.
Jeg er ved at blive meget frustreret og går hele tiden med tanken om at han måske fejler noget, men ved 5 ugers undersøgelsen var alt ok. Han er nu knap 8 uger.
På forhånd tak for dit svar!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.