Brev:
Mad - 10 mdr.

Kære Helen
Et forsinket godt nytår herfra Sydspanien. Og så vil jeg lige takke for alle dine tidligere svar, som jeg altid kan bruge.
Karla er nu snart 11 mdr. og vi har indtil nu, givet hende flaske om morgenen, da hun har tendens til forstoppelse, spiser småt og samtidig ikke er så vild med mme. Vi har også gerne ville undgå jerndråber og har via mme fået minimum 400 ml mme i hende dagligt.
Fra i dag er vi begyndt at droppe morgenflasken, da hun er blevet så stor, og jeg synes hun skal vendes mere til rigtig mad. Da Karla som sagt er småtspisende, og ikke siger til hvis hun er sulten, er jeg lidt i tvivl om hendes madplan. Du har før sagt, at hun skal tilbydes mad oftere, og har derfor tilbudt hende mad hver 3 time.
Sådan er hvad jeg tænker hendes madplan skal se ud:
Morgen kl. 7: grød med frugt + mme af kop
sover fra 9-11
Frokost Kl. 11.30-12.00: rugbrødshapsere + lidt grønt. Her spiser hun kun halvdelen af et halvt stykke rugbrød !!
Tidlig eftermiddag: lidt frugt med yoghurt eller brød
Eftermiddag: sove
Aftensmad kl. 18.00-18.30: det samme som os, og det er ikke meget hun spiser.
Ift. hvordan det har været indtil nu, er det umuligt at få 2 - 3 små måltider ind imellem de 3 hovemåltider. Det er sådan at Karla er med når jeg aflevere hendes storesøster i skole om morgenen og om eftermiddagen. Dvs. når jeg aflevere hendes storesøster, er hun faldet i søvn i bilen på vej hjem, så der kan jeg ikke nå at ...
... få et mellemmåltid i hende. Om eftermiddagen er kl. 16.30 inden vi er hjemme, så hvis jeg giver hende, hendes andet mellemmåltid der, er hun ikke sulten kl. 18 når vi skal spise aftensmad.
Jeg synes hun er rigtig svær ift. mad, og ofte ender jeg med at tvinge mad i munden på hende (specielt ved frokost tid og ind imellem ved aftensmad), for ellers spiser hun slet ikke noget. Hun er fint interesseret i mad, og putter alt maden i munden, men derefter bliver det spyttet ud, og det virker som om hun hellere leger med maden end spiser den. Hun er som sagt meget nysgerrig på maden, vender og drejer alting i munden, for derefter at tage det ud og kigge på det.
Hun tygger fint og har to små tænder i undermunden, og det er ikke min oplevelse at hun er kræsen. Mere bare småtspisende. Der er ingen tvivl om, at hvis det stod til hende, skulle frokost og aftensmad være blendet, idet hun er meget sippet med klumper i maden. Men det får hun altså ikke.
Jeg føler mig lidt "lost" ift. hendes kost og jeg er godt klar over at hun hverken "mangler" noget ift. sul på kroppen og at det forhåbentlig bare er en periode. Skal jeg mon bare acceptere, at hun næsten ikke spiser noget? Faktisk spiser hun mest om morgenen, når hun skal have sin grød. Her får hun 140 ml grød plus frugten. Det skal lige tilføjes at hun er en velfungerende og glad pige.
Jeg håber du kan finde hoved og hale i det hele.
Med venlig hilsen og god weekend.
Anne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.