Annonce

Annonce

Brev:

Mad- og soveplan for dreng på 5 måneder


23. januar 2007

Alder:
5 mdr.

Mad- og soveplan for dreng på 5 måneder

Hej Helen

Vores skønne dreng på 5 måneder trives rigtig godt – fin vægt, godt humør og flot udvikling. Han er jo ved at være en stor baby nu, så det vil være rart med nogle mere faste rutiner omkring spisning og sovning. Så jeg efterspørger derfor hjælp til en mad- og soveplan med udgangspunkt i ham.

Vi har følgende ”udfordringer” med ham:

Vi har været i gang med skemaden (risgrød og grøntsagsmos) i næsten 3 uger nu, men desværre uden held. Han tager det ind i munden, men jeg tvivler meget på, om han overhovedet får noget ned i maven. Jeg tror, at han bliver ammet for tit i løbet af dagen, så han ikke har nogen appetit til skemaden. Jeg vil gerne strække ammeintervallet.

Jeg har forsøgt at introducere ham til skemad, når han har været vågen ca. 1 times tid, så han hverken er for træt eller for sulten. Skal jeg bare blive ved med at introducere ham for det flere gange om dagen, eller er det bedst at holde en pause med skemaden, så det ikke bliver for meget?

Han sover gerne 3 lure om dagen – og de varer kun mellem 45 og 60 minutter ad gangen. Om dagen bliver han puttet i sin egen seng. Jeg har forsøgt at lægge ham i barnevognen om dagen, men det ændrer ikke på længden af søvnen. Jeg vil gerne have, at han i stedet kun sover 2 lure om dagen, men af længere varighed. Evt. at han lægges ca. kl. 10.30 og igen ca. kl. 15.30. Er det for få lure for hans alder, og hvad kan jeg evt. gøre for at få ham til at sove længere ad gangen?

Når han vågner er han glad og oplagt, men allerede klar til at sove igen efter 2 timer. Han bliver lagt ved en 20-tiden om aftenen, vågner til 1. amning mellem kl. 1.00 og 4.00 og til den anden amning omkring kl. 5.00 – 6.00, hvor han ...


Annonce

... plejer at sove lidt videre igen. Vi står som regel op ved en 7-tiden.

Jeg vil gerne prøve at undgå 2 x amninger om natten. Det er simpelthen for hårdt for nattesøvnen. Jeg har overvejet at ”ignorere” hans amning tidligt om morgenen og håbe, at han selv kan falde i søvn igen, så vi kan sove fra kl. 1.00 til ca. kl. 7.00 i stedet. Men det vil ikke ske uden skrig og skrål sikkert… Hvordan kan vi bedst vænne ham med natlig amning?

I en kort overgang havde jeg succes med at ligge ham i hans egen seng og vente på, at han selv faldt i søvn (han græd nogen gange og så startede vi bare forfra med putningen). Det går ikke længere. Han græder, når jeg forlader rummet, og det er så frustrerende. Jeg er derfor gået lidt tilbage til at amme ham i søvn. Det er ikke tilfredsstillende for mig, for jeg ønsker, at han skal lære at falde i søvn på egen hånd. Far og andre har jo svært ved at putte ham, når han er vant til at falde i søvn ved mig. Jeg mener, at det er ved at være tid nu til at ændre dette.

Sådan ser hans dag nogenlunde ud:

5.00 - 6.00 Ammes (ca. 5-10 min.)
7.00 Står op
8.00 Ammes (ca. 5-10 min.)
9.00 Risgrød og vand af kop som prøve
9.30 Puttes til formiddagslur – sover ca. 1 time
10.30 Ammes når han vågner (ca. 5-10 min.)
13.00 Puttes til middagslur – sover ca. 45 min.
14.00 Ammes når han vågner (ca. 5-10 min.)
15.30 Grøntsagsmos og vand af kop som prøve
16.00 Puttes til sen eftermiddagslur – sover ca. 1 time
17.00 Ammes når han vågner
18.00 Grøntsagsmos og vand af kop som prøve
19.30 Putteritual (evt. bad, nattøj, godnathistorie og godnatsang)
20.00 Sovetid
1.00 – 4.00 Ammes om natten

Jeg håber på, at du kan hjælpe mig lidt på vej med mine mange spørgsmål.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce