Svar: 3 måneder gammel dreng afviser brystet
Kære Bettina
Det lyder som om at Gustav faktisk har en rigtig fin fornemmelse for hvornår han har behov for mælk og hvornår han ikke har. Og jeg tænker at du umiddelbart derfor skal tro på at han viser dig, hvis han har behov for amning og afviser han brystet, så er det reelt fordi det ikke er hans behov lige nu. Der er ingen grund til vedholdende at blive ved med at presse ham til at spise, det kommer der ikke noget ud af, det eneste du oplever er at han afviser dig og måske vil afvise brystet fuldstændig.
Når du beskriver Gustav, så tænker jeg at han er en rigtig god dreng. Han spiser ca hver 3 time og nogle gange går der lidt længere imellem - og det er okay. Han behøver ikke mad hyppigere end hver 3-4 time. Det svarer til at han spiser ca 6 gange i døgnet og så måske en gang imellem tager sig en lille tørstslukker. Men det er det. Han vokser som han skal, udvikler sig, er generelt glad og tilfreds og når du har forsøgt med flaske, så afviser han også det.
Du må derfor tilbyde ham brystet, men afviser han, så lad være med at presse ham og se om ikke I kan finde på noget andet at ...
... lave i stedet:o) Måske har han så behov ½-1 time efter og fred være med det:o)
Det vil være en rigtig god idé at lave nogle bevægelege med ham. Bevægelege kan være:
- Han ligger på ryggen og du cykler med hans ben imens du f.eks. synger 'hjulene på bussen drejer rundt'
- Han ligger på ryggen, grib om hans hænder og håndled og lad ham selv være med til at trække sig op. Først op i siddende stilling og derefter forsigtigt op at stå
- Han ligger på ryggen, tag fat om læggen og bøj i hans hofte og knæ. Lad hans underkrop rulle fra side til side.
- Hjælp ham med at dreje fra side til side, ved at lade ham række efter noget legetøj.
Legetøj kan være:
Dig selv, barnet selv, spejl, vugge, luftture/gyngeture i f.eks. et lagen, sansetæppe, ting/rangler ophængt, legetøj som ruller. Legetøj med farver og lyde.
Svømning er også rigtig godt, hvis I har mulighed for dette, hvor I bor.
Han er en stor dreng nu, så lidt mere aktivitet og leg imellem amningerne, når han bliver utilfreds og se om ikke det hjælper:o) Måske han også vil tage imod en sut?
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

