Svar: Vil ikke sove - 11 måneder
Kære Christians mor
Det er altid svært at rådgive, når man sidder på afstand som jeg og ikke kan se hvad der sker i situationen. Der er dog et par ting, som slår mig, når jeg læser dit brev.
Du skriver at i putter ham kl.19, putter I ham senere er han for træt, putter I ham tidligere er han ikke træt nok. Mange børn er trætte allerede kl. 19 efter en lang dag, så det kan godt være at det er et passende tidspunkt for Christian. Jeg tænker dog at du skriver at det først er kl. 21 han sover, så han er altså to timer i sin seng før han finder roen? Så brude han måske alligevel puttes lidt senere, f.eks. kl 20 i stedet.
Samtidig tænker jeg at det at få et bad jo nogle gange godt kan virke opkvikkende, på samme måde som det at tumple omkring og lave brydekamp lige inden sengetid heller ikke altid er så god en idé. Måske skulle I prøve at lægge badet på et andet tidspunkt, så han ikke kommer i bad lige før han forventes at skulle sove.
Du skriver at hvis du lægger dig hos ham, så finder han roen efter 5-10 minutter - det lyder okay tidsmæssigt synes jeg. Problemet er at du åbenbart skal blive liggende hos ham, da han ellers vågner op og kræver dig? Samtidig skriver du også at han kan vågne efter 1 time og virke frisk og det får mig til at tænke på hvormeget Christian sover i løbet af dagen nu.
Nogle børn vil have behov for to lure dagligt i løbet af dagen, mens andre vil kunne nøjes med en lidt længere middagslur. Så måske er der også noget med dagsrytmen I skal forsøge at ændre på.
Du skriver også at han vedbliver at rejse sig igen og igen og at I er nødt til at holde på ham for at få ham til at finde roen og at I lægger ham ned igen og igen. Hvorfor gør I det? Det er okay at lægge ham ned nogle gange og fortælle ham at han skal sove nu, men i princippet sker der jo ikke noget ved at han stiller sig op - mon ikke han vil lægge sig ned af sig selv på et tidspunkt eller til sidst blive så træt at han bliver liggende fordi han ikke orker at blive ved med at rejse sig?
Med hensyn til godnat og sov godt, så kan den måske hjælpe jer på den måde, at den vil fortælle jer at det er okay at han protesterer mod at skulle sove. Nogle børn har rigtig svært ved at sige farvel til dagen - det har været så hyggeligt og det er så ...
... dejligt at være sammen med jer i stuen og derfor vil de meget nødigt lægge sig til at sove. Jeg tænker at bogen godt kan hjælpe jer til at forstå at lidt gråd og protest over at dagen slutter er okay.
Der hvor bogen kammer over er der, hvor gråden ikke handler om det, men handler om reel utryghed og angst og det lyder som om at Christian faktisk er meget utryg ved at være alene og derfor finder roen, hvis han ved at I er der for ham. Derfor er jeg ikke sikker på at bogen på den måde vil være en optimal løsning for jer.
Min umiddelbare tanke er at I skal putte Christian i sengen, så han ved at han skal sove nu. Han vil protestere mod at skulle sige farvel til dagen og det er okay. Trygheden skal I så give ham ved at være der. Det kan være ved at sidde ved siden af sengen, holde ham i hånden, læse en bog højt imens han ligger i sengen. Giv ham evt. en kop lun mælk i sengen og måske ½ banan - et eller andet som fjerner fokus fra at 'nu skal du lægge dig ned at sove' men som gør overgangen lidt blid og hyggelig. Og imens sidder I så ved siden af og læser lidt højt eller synger en lille sang. Det kan både mor og far gøre.
Imens I sidder der, så fortæl ham løbende at han skal lægge sig ned og putte, så det ikke er jer der med 'vold og magt' lægger ham, men så han selv gør det og så han forstår at det er det I vil have ham til. Og så læser I videre.
Når I er færdige med historien, som ikke skal vare mere end 10 minutter, så er det meningen at I skal gå ud af værelset, men kun for at hente strygetøj, tøj der skal lægges på plads eller lignende. Stil strygebræt osv. klar ved hans værelse, så han kan se og høre jer - få noget fra hånden, imens I igen fortæller ham at I er der, I passer på ham og han kan roligt lægge sig ned og sove.
Det hele handler om at lære ham at lægge sig ned og sove i sin seng velvidende at I er der for ham. I forsvinder ikke fra ham, I passer på ham og er lige i nærheden også selvom I ikke ligger sammen med ham i sengen.
I kan skiftes til at gøre disse ting, så kan han også vende sig til at far er på banen:o)
Du skriver ikke hvad du skal opereres for. Jeg håber ikke det er noget alvorligt. Jeg ønsker i hvert fald rigtig meget held og lykke og håber at ovenstående hjælper lidt videre. Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!