Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke længere ha' skemad. Tænder?


26. januar 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Signe

Der kan naturligt godt være en sammenhæng imellem tandfrembrud og det at børn i nogle dage ikke rigtig vil tage imod skemaden. Det kan dog også sagtens være fordi Marius synes det er lidt kedeligt og gerne vil til at have nye smagsoplevelser.

Nu hvor han er 6 måneder, så må han få rigtig meget mad og det er vigtigt at maden så vidt muligt tager udgangspunkt i den mad I spiser hjemme hos jer. Han må altså meget gerne smage lidt af det der er på din tallerken og du må gerne give ham en brødskorpe eller lignende at sidde med i hånden, som han kan opbløde med spyt og gnaske sig igennem.

De mest almindelige krydderier som tørret timian, oregano, karry, basilikum og lignende er fine til børn. Sødmælk kan bruges i små mængder og han må også gerne få kød og fisk som er kogt eller lavet i ovn. Laver du således et farsbrød, laks, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf osv. så må han gerne få lidt af dette, hvis det er lavet med sødmælk. Pandestegt mad skal han ikke have, men en kødsovs som ikke er hårdt svitset og hvor kødet således har kogt i tomatsovs, det er okay. Det samme er indmaden af en fiskefrikadelle osv.

Brug også gerne de lidt grovere og mere smagfulde grøntsager. Rodfrugtmos kan mange børn rigtig godt lide og det kan være et hit. Ris og gulerod er ikke nok for ham mere:o) Du må gerne give ham havregrød, flerkornsgrød og øllebrød, så der er masser af mulighed for smagsvariation når det gælder mad.

Det er vigtigt at du ikke sætter ...


Annonce

... amningerne op nu. Det er naturligvis godt at han ammes og gerne tager imod din mælk, men det er vigtigt at han kommer godt igang med skemaden.

Hvorfor mente lægen at du skulle give ham en panodil - har han ondt? Hvis det er tænder, så må hans tandkød være hævet og rødt. Her kan man på recept købe dolodent, som er noget lokalbedøvende til at komme på gummerne. Det er dog vigtigt at det kun kommer på gummerne, da det jo virker bedøvende.

Et gammelt husmoderråd er agurk, da dette også indeholder nogle lokalbedøvende stoffer. Det kan du prøve.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

De natlige opvågninger kunne jo skyldes at han lige nu spiser mindre og i stedet øger mælkeindtaget. Det mætter ikke på samme måde og det giver en anden rytme. Det er helt okay at du hjælper ham med at skifte stilling om natten, da han endnu ikke selv mestrer dette.

Hvorfor vækker du ham om dagen? I forhold til hans alder, så vil de fleste børn nu have behov for at sove 2 gange dagligt - en formiddagslur, som ofte er lidt kortere og så en middagslur, som vil være den lidt længere lur. Måske skal du prøve at arbejde mere på to faste lure?

Hvis han bliver meget rasende på skeen lige i øjeblikket, så sker der ikke noget ved at du holder et par dages pause før du starter op igen. Prøv så i den mellemliggende periode med agurk og brødskorper i hånden og se om det er mere interessant og når du så starter op med skemaden, så lade det være så forskelligt og nyt i smag som muligt.

Fortsat held og lykke med ham og med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce