Annonce

Annonce

Svar: Mad - 16 mdr.


26. januar 2007

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Skytte

For det første vil jeg sige at din datter har en alder, hvor børn generelt er meget selektive hvad angår mad. Hun vokser ikke så hurtigt mere og bruger ikke energi på samme måde som tidligere, så derfor føler hun heller ikke sult på samme måde. Samtidig så udvikler hun mere selvstændighed og vælger derfor selv til og fra - hvilket ofte ses på maden.

Hun er også så bevidst at hun ved, at hvis hun lukker munden, så kan det skabe en reaktion hos jer forældre og derfor skal I være opmærksomme på om hun kommer i centrum for middagsbordet, hvis hun ikke spiser og hvad det gør ved jer. Fordi vi forældre ved hvor vigtigt det er at børnene spiser, så finder vi jo ofte på alverdens ting for at få mad i dem. Nogle forældre laver specielle retter til børnene, andre kræver at der smages på det, atter andre lokker med en belønning osv. Det er masser af reaktioner.

Det bedste I kan gøre er at servere lidt for hende og lade hende gå igang og så ellers prøve ikke at fokusere på hende og hendes indtag, men give hende ro til at spise. Det er vigtigt at der er en lille smule af hver fødevare på hendes tallerken og jeg tænker også at det er vigtigt at I ikke giver hende for meget mad på tallerkenen af gangen. Alt for store portioner virker overvældende, så er det bedre at kunne give hende lidt ekstra, hvis hun virker til at kunne spise det.

Tænk også på farvevalg, så maden virker indbydende og lad være med at rode maden sammen med server det adskilt. Lidt majs, lidt ærter, lidt rød peberfrugt, ...


Annonce

... kød ved siden af, ris, pasta, kartoffelbåde, sovsen ved siden af osv.

Hendes mad skal tage udgangspunkt i jeres mad og hvis hun hellere spiser rå grøntsager end kogte så er det jo okay. I den forbindelse vil jeg lige nævne at det faktisk nogle gange kan være en god idé at servere et lille fad med lidt gulerodsstænger, agurkestænger, minimajs, peberfrugt som sen eftermiddagsmad. De fleste børn har behov for et eller andet omkring kl.17 som ofte er et lidt kritisk tidspunkt. Hvis I serverer lidt grønt der, så behøver I ikke spekulere på hvad der så kommer indenbords til aftensmaden.

Samtidig tænker jeg at det vil hjælpe jer at se på hendes samlede indtag over en uge. Hvis man ser på hvad børn spiser i løbet af en dag, så kan det virke meget ensformigt, men hvis I ser på hvad hun spiser over flere dage så får hun måske lidt fra de forskellige fødevarer og det kan måske give jer lidt ro i sjælen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover tænker jeg at I naturligvis også skal være opmærksomme på hvad hun indtager af mælk. Nogle børn drikker så meget mælk og spiser så mange mælkeprodukter at det tager pladsen op for den egentlige mad.

Hun lyder til at være en pige med sans for kvalitet, så hvis bagerbrød ikke altid er muligt, så måske lidt boller der lige kan lunes i ovnen:o) Og med hensyn til pålæg som pilles af brødet, så er det okay så længe hun spiser begge dele. Alternativt kan smørbart pålæg komme på tale en gang imellem.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce