Svar: Søvn, kost og væske
Kære Tine
Som jeg læser dit brev, så ammer du kun til natten og om natten. Om dagen spiser dine børn skemad og drikker vand. Jeg tænker derfor at det er et reelt behov for mælk der gør, at din dreng vågner om natten og din datter drikker sandsynligvis det mere vand om dagen, så hun ikke vågner på samme måde.
Hvis du ikke ammer om dagen, så bør dine børn få modermælkserstatning og sandsynligvis på flaske for at blive fyldt godt op. De skal være over 9 måneder før at deres mælkemængde kan nedsættes betydeligt svarende til amning 2 gange dagligt f.eks. morgen og aften. Indtil da har det fortsat behov for rigtig meget mælk ved siden af deres skemad.
Med hensyn til mad der skal tygges, så kan de sagtens tygge uden tænder. Børn der er blevet ammet har ofte en rigtig god kæbemuskulatur og det burde ikke være noget problem. De er sandsynligvis lige lidt for små endnu til at starte med rugbrødshapsere - det vil være mere relevant om en månedstid. Men det vil være rigtig fint at du giver dem havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og begynder at komme lidt kød og fisk i grøntsagsmosen så det hele blive en lille smule grovere i konsistensen.
Det er vigtigt at børnene fyldes godt op i dagtimerne, så de ikke behøver vågne om natten og således får byttet rundt op nat og dag. Du må derfor sørge for at holde lidt gang i dem i løbet af dagen og du må meget gerne, med den alder de har, 'kører dem ind' i mere fast rutine med mad og søvn på faste tidspunkter. Når de spiser skal de sidde i høj stol ved bordet og du kan give dem mad samtidig.
Det vil også være godt at de begynder at få lidt brødskorper og lignende i hænderne som de selv kan sidde og bide lidt i og bløde ...
... op med spyt.
En plan for dagen med bryst/flaske, faste tider for skemad og lure kunne se således ud:
Morgen (7): Bryst/Flaske
Formiddag (9): Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød evt. med frugtmos, vand eller mælk af kop.
Puttes til formiddagslur (9.30) Evt. bryst/flaske med mælk her for at sove.
Frokost (11.30-12.00): Grøntsagsmos med kød/fisk, gerne lidt rester fra aftensmaden, det kan være indmaden fra en frikadelle eller lignende, gerne brødskorpe at sidde med selv. Vand eller mælk af kop.
Bryst/flaske og puttes til middagslur (13)
Eftermiddag (15.30-16): Bryst/flaske eller grød evt. med frugtmos, vand eller mælk af kop
Aften (18): Grøntsagsmos med kød/fisk, vand eller mælk af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert. Vand eller mælk af kop.
Puttes til natten (20) med bryst eller flaske.
Sen aften (23) ammes igen eller får flaske.
Nat: Sover og hvis de vågner så hjælp med at skifte side, forsøg med vand - bryst burde ikke være nødvendigt hvis de har fået indtag som ovenfor beskrevet igennem dagen.
Som du kan se så fylder mælkeindtaget om dagen fortsat rigtig meget og det er vigtigt at skemaden ikke bare erstatter et mælkemåltid. Det er bedre at du så skruer ned for skemaden, så de f.eks. spiser 1 dl i stedet for 2 dl. grød/mos og så fylder efter med mælk.
De må gerne drikke vand af kop til maden og kan også få lidt ind imellem, men vandet bør ikke fylde mere end mælken, da mælk er næring og det har de fortsat brug for.
Jeg er ret sikker på at det vil hjælpe jer rigtig meget, hvis I kan få børnene til at indtage mere mælk i løbet af dagtimerne og få skabt lidt fast rytme og rutine for dette.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.