Svar: Pige på 11 mdr. kan ikke falde i søvn alene
Kære alle tre
Du har fuldstændig ret i at jeres datter føler sig utryg, når I forlader hende. Børn skal være nær skolealderen før de ikke føler sig forladt.
Jeg synes det er synd for hende hvis hun skal græde sig i søvn og en time og tyve minutter er længe. Hvad sker der, hvis I sidder hos hende og holder hende i hånden? Ikke at I skal sidde der i timer, men nogle børn kan godt bedre falde til ro, når man sidder der og har ikke problemer med at lægge sig til at sove, hvor andre børn straks kræver underholdning, hvorfor man er nødt til at gå.
Har hun en spilledåse? Det kan også blive en del af ritualet at tænde for den, så lytter hun, lærer melodien at kende og kan blive tryg ved det. Andre puttedyr kan også være en mulighed.
Hvis hun har meget behov for jer og I beslutter jer for at gå, så er det vigtigt at I hele tiden vender tilbage til hende for at vise at I er der og at hun godt kan lægge sig til at sove; men som sagt er der nogle børn som har ...
... behov for at man lige sidder der lidt.
Der er mange delte meninger om hvordan man skal få børn til at sove. I skal sammen blive enige om, hvad I synes er rigtigt. En del forældre har haft glæde af bogen "Godnat og sov godt" som du kan læse anmeldelse af under bogguide. Jeg er ikke tilhænger af alle principper i bogen, men der er enkelte afsnit, som du måske kan have glæde af at læse.
Der er også forældre som vælger at flytte barnevognen ind. Hvis barnet sover godt der og er tryg ved det, så kan det naturligvis også være en løsning. Jeg er ikke interesseret i at sætte mig som dommer overfor hvad der er korrekt at gøre, men synes derimod at det der giver mest ro og tryghed i den lille familie, er også det rigtige at gøre:o)
Det kan være en god idé at lave en dagbog, hvor I skriver ned, hvad I gør og hvor lang tid det tager. Det kan hjælpe jer til at se de små fremskridt der er.
Tak for de søde ord. Håber du kan bruge ovenstående. Held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

