Brev:
Mistrivsel - fortsat

Kære Helen
Må vi endnu engang bede om din hjælp??
Vores datter har nu været på børneafdelingen med en RSV. Hun har stadig væske i mellemørerne, men det lader til at genere hende meget mindre nu. Hun er feberfri og kun en anelse forkølet...hosten er væk ;-()...SÅ endelig er der lidt fremgang at spore. Men hun vejer kun 7300 gram og har ikke taget på i 8 uger nu. Hun er dog begyndt at spise lidt mere. Hun skal til ambulant kontrol på børneafdelingen om 10 dage til vejning, otoskopi ved ørelæge og evt blodprøvetagning mhp immunstatus og blodbillede generelt, hun skal måske have anlagt dræn.
Hun gylpede jo rigtig meget i sine første 4 levemåneder, hvor hun også ofte (1-2 gange om ugen) kastede eksplosivt op, hvis hun havde drukket for meget mælk ved brystet...det var især om natten, hvis hun spiste for meget i søvne. Også siden hun er begyndt på skemaden kaster hun af og til op, hvis hun får for meget. Hun spiser sådan set med god interesse, men siger lige pludselig og meget kraftigt stop. Hvis hun nødes til at spise mere kaster hun altså op...så hun er småtspisende generelt og har altid kun kunnet tåle mindre portioner mælk eller mad. De sidste par dage har set nogenlunde således ud:
7: vågner
8: havregrød 3/4 dl med vand til i kop
9: amning
10: lur
12: 2-3 små rugbrødshapsere, 5 mundfulde grøntsagsmos med kød, 4 mundfulde avokado, 4-5 mundfulde sødmælksyogurt, et par bidder ost. Hertil vand i kop
13: amning
14.30: lidt sveskemos med jerndråberne i, 2-3 bidder ”frugtstang”, 40 ml mme af sutteflaske
15: lur
17.30: 10 små mundfulde grøntsagslasagne, 5 mundfulde fuldkornsgrød, 50 ml mme af kop.
19: amning - puttes
22: amning
01: amning
04: amning
Som du kan se, ikke de helt store portioner men med vanlig interesse for at smage mange forskellige ting....jeg har prøvet at give mere af den samme ting, og det ...
... gør såmænd ingen forskel på portionsstørrelserne – tværtimod!!....
Ville det være bedre at give mme i kop ved alle måltiderne for at få flere kalorier i hende om dagen?...
Jeg har foretrukket vand, da hun jo nemt bliver forstoppet og stadig får laktulose. Hun vil kun meget sjældent drikke af sutteflaske.
Jeg ved, jeg burde holde igen med amningerne om natten – men det gør ingen verdens forskel på, hvor meget hun spiser om dagen – tværtimod...de nætter, hvor hun har sovet med far og kun fået mælk en enkelt gang, har hun været tørstig om morgenen og kun spist meget lidt.....Hvor meget bør jeg amme dette lille myr, som er lidt ude af trivsel. Jeg ved godt, man siger børn ernæringsmæssigt ikke har brug for mælk om natten, men hvad med i denne situation?...
Jeg kan ikke presse flere amninger ind om dagen, da hun kun vil spise skemad, hvis der er gået minimum 3 timer siden sidste måltid eller mælk...så jeg har lidt svært ved at se, hvornår på dagen/døgnet, jeg bedst kan fylde på hende...det er altid en hårfin balancering mellem mæthed og opkastning hos hende ved skemaden og hvis der ikke er plads til mere mælk om dagen hvad så???
Kan der være noget galt med hendes mave/tarm...jeg tænker på en sammenhæng med gylp, opkast og den vedvarende tendens til forstoppelse.
Jeg ville i grunden MEGET gerne stoppe helt med at amme snart...men det er vist ikke vejen frem lige nu, eller hvad?...grunden til dette er, at hun har svært ved at finde ud af at ”trappe ned”....hun hører, som du selv ofte skriver, til de børn, der ikke kender ”amme-klokken” ;-)))..
Hun spiser iøvrigt alle sine måltider sammen med os og får også altid små bidder til at tage selv...hun maser dem dog bare og putter endnu ikke i munden selv!!
Kan du hjælpe mig med at gennemskue hvordan/hvornår jeg bedst får min pige til at spise???
Mange hilsner fra Pia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.