Brev:
Opdragelse af 1-årig
Kære Netsundhedsplejerske!
Endelig et spørgsmål, der ikke er akut, men nærmere blot almindelig interesse.
Det handler lidt om ’nej’ i opdragelsen af lille Victor. For nogle måneder siden blev jeg bare så træt af at skulle fjerne ham fra internet-modemet konstant (jeg kan godt forstå, det var spændende, når det sådan stod og blinkede til ham!). Selvom jeg prøvede at fange hans opmærksomhed med andre ting, efter jeg havde sagt nej og flyttet ham, blev han ved med at mave sig tilbage…
Til sidst fik jeg nok, og vores hjem er nu indrettet således, at der stort set ikke er ting indenfor Victors rækkevidde, som han ikke må pille ved. Hvis han en enkelt gang tager en bog fra reolen (som er eneste undtagelse), får han oftest lov at lege med den. Det samme med f.eks. toiletpapiret. Selvom han ruller det hele ud, kan jeg jo godt bruge det alligevel.
I starten handlede det om mit overskud. Nu er det lidt blevet noget med, at jeg tænker, at der ikke er nogen grund til, der skal være en masse ting, han ikke må pille ved. Jeg vil lige understrege, at han godt forstår, når jeg siger nej. Om han retter sig efter det svinger helt vildt, men han er jo bare et barn. Hvis jeg først har sagt nej, får han ikke lov. Her er jeg meget principfast. Så jeg tænker mig altid lige om inden, jeg siger nej – er der en god grund til, ...
... han ikke må undersøge tingen?
Nå… Vi har så lige været på besøg hos gode venner i en lille uge. Da talte vi om det, og de har en anden strategi i forhold til deres egne børn. De synes, man ikke skal fjerne tingene, men at barnet skal forstå et nej, og at man bare skal blive ved med at fjerne det fra f.eks. internet-modemet… Argumentet er så at jeg nu, hvor jeg igen så småt har lidt overskud, skal lave lidt flere regler, for at han vil kunne forstå dem, når han bliver ældre. Et eksempel er at han herhjemme godt må lege med ledninger. Hvis han gør det, tager jeg stikket ud.
Mine venner siger, at der kommer en dag, hvor det bliver mere farligt, fordi han vil begynde at putte den tilbage i kontakten. Jeg tænker selv, at det jo ikke er et problem endnu, og hvis det bliver, må jeg jo have sådan nogle dimser til at putte i kontakten, så der ikke kan komme andet derind. Men jeg kan jo godt se, at den slags udstyr kan jeg ikke have med, når vi besøger andre.
Jeg er for så vidt enig med mine venner og tænker, at det har været omstændighederne, der har gjort, at jeg har håndteret nogle ting anderledes. Men jeg vil jo gerne gøre det bedst mulige for Victor. Så hvad skal jeg gøre? Skal vi have flere regler igen, eller skal jeg fortsætte med at tage det lidt mere fra dag til dag?
Mange venlige hilsener fra
Victors mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.