Svar: Modermælkserstatning eller tilskudsblanding - 5 mdr.
Modermælkserstatning er et fuldgyldigt ernæringsprodukt, som kan bruges lige fra fødslen. Modermælk og modermælkserstatning har et passende proteinindhold og netop protein er vigtigt for barnets vækst. Hvis proteinindholdet er for højt vil barnets nyrer blive belastet. Af samme grund anbefaler man derfor heller ikke sødmælk til børn før efter 6 mdr´s alderen og her kun i små mængder.
Tilskudsblandinger er mælkeprodukter, der markedsføres som en del af kosten til barnet efter fire mdr. Men der er ikke samme kvalitetskrav til tilskudsblandinger som til modermælkserstatninger. Tilskudsblandinger har både en anden sammensætning og også andre næringsstoffer.
Et barn der udelukkende er ernæret med modermælkserstatning bør således blive ved med at få den almindelige erstatning, der er ikke ernæringsmæssigt grundlag for at skifte. Et barn der ...
... som hos dig hovedsageligt bliver ammet, kan man godt give tilskudsblanding, men når barnet er mellem 4-6 mdr bør tilskudsblandingen højst erstatte 2 af barnets måltider.
En del tilskudsblandinger bliver markedsført som vælling. Vælling er egentlig en tynd grød, hvorfor nogle også oplever at den mætter mere. Hvis man ammer fuldt og barnet trives med dette, kan man godt springe vællingen over og gå direkte i gang med grøden. Men har man et barn på 4-5 mdr. som virker sulten og ikke tilfredsstilles med brystmælk alene, så kan man f.eks. give en flaske vælling om aftenen før sengetid.
Med hensyn til din datter så er der således ikke noget i vejen for at du giver hende tilskudsblanding (allomin 2). Hun bør dog ikke få mere end to flasker dagligt. Hvis hun virker mere sulten, så kan du forsøge med endnu et grødmåltid.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

