Annonce

Annonce

Svar: Forskellige spørgsmål om mad, rød numse og mælkeindtag


31. januar 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Rikke

Ja spørgsmålene kan sagtens hobe sig op, selvom det ikke er første barn:o)

Hvorvidt Weetabix med Allomin er et sufficient måltid - hmmm. Her må jeg blive dig lidt svar skyldigt. De almindelige Weetabix accepteres som sund morgenmad, på samme måde som Finax, Bran Musli, Nestle Shredded Wheat, Vægtkonsulenternes morgenknas, Ota solgryn og økologiske havregryn - her referer jeg til TÆNK's test af morgenmadsprodukter. Så sammen med modermælkserstatning er det vel ikke så slemt.

Med hensyn til grøntsager i stykker, så er det vigtigt at du koger det godt. Det at ærter, majs osv. er kogt hjælper på optagelsen. Det er normalt at det kommer helt igennem systemet og det er okay. Det er også vigtigt at hun spiser det samme som I andre og at hun får øvet sit pincetgreb. Samtidig tænker jeg dog at rigtig grøntsagsmos fortsat er vigtigt, idet hun ikke er ældre end hun er.

Du skal være opmærksom på at for meget 'mad i stykker' som ærter, majs osv. godt kan give lidt løs mave.

Til frokost kan du forsøge med lidt kød og det kunne f.eks. godt være rester fra aftensmaden. Det kan være indmaden af en frikadelle, medisterpølse, hamburgerryg, kylling og lignende. Prøv også at tilbyde hende lidt kød om aftenen, måske et eller andet har interesse, du kan dog ikke gøre andet end at tilbyde og se om hun vil have det. Har du prøve pasta med kødsovs, da hun jo allerede nu spiser så godt som hun gør?

Med hensyn til rejer, så har jeg ikke hørt at det skulle være en problem i forhold til børn. Der er mennesker som har fødevareallergi overfor rejer, men hvis I ikke har problemer i den retning, så kan jeg ikke se, hvorfor du ikke skulle kunne give din datter rejer, musling og lignende.

Med hensyn til hårdkogt æg, så må hun gerne få dette. Man anbefaler normalt at man ikke spiser ...


Annonce

... æg hver dag, men et par gange om ugen vil være helt okay. Generelt så handler det om at spise varieret.

Mit allerbedste råd mod rød numse afhænger jo helt af hvad den røde numse skyldes. I skal naturligvis være opmærksomme på at jeres datter kan have svamp og i givet fald skal hun behandles med Brentan. Her kan I købe en mild Brentan-babypasta på apoteket. En stærkere form er på recept.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis huden er helt ødelagt og næsten sprækker og virker hudløs og glinsende, så kan det hjælpe at bruge Inotyolsalve - det kaldes 'tjæresalve' men indeholder ikke tjære, som det var fremme på et tidspunkt. Inotyol salven indeholde dog lanolin - renset fedt fra fåreuld - som kan give nogle børn irritation. Det er dog mit indtryk at den virker ret hurtigt, når huden er helt læderet og jeg synes I kan forsøge den. Der plejer at være effekt efter få bleskift. Brug den dog som en kur, således at I behandler jeres datter nu her imens huden er helt ødelagt og når huden så begynder at hele op, så bruger I en almindelig zinksalve eller hvad I nu har - eller går over til kogtvandsklude. Husk at kogtvandsklude ikke skal bruges sammen med salve eller creme, så har de ingen effekt. Det er enten det ene eller det andet.

Med hensyn til mælk, så får jeres datter nu 500ml via flaske. Dette er jo fint til at dække hendes jernbehov. Jeg formoder at du derudover også giver hende lidt mælk på grød eller måske på lidt frugtmos (som gammeldags frugtgrød med mælk) eller giver hende lidt mælk af en kop. Hvis hun får mere og mere af jeres mad og således får lidt sovs og lignende, så vil hun også få lidt mælk derigennem og ost til rugbrøddet til frokost er også en kilde til lidt kalk. Mon ikke hun er dækket helt godt ind?

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce