Svar: Eget værelse, 4 måneder?
Kære Trine
Der er lavet nogle undersøgelser som viser at børn har gavn af at sove med andre. Man kalder det "rooming-in", hvilket betyder at det er gavnligt for små børn at sove i samme soveværelse som forældrene. Det handler om risikoen for vuggedød og undersøgelsen viser at det at små børn ikke sover alene er med til at 'holde dem igang', altså at forældres natlige støj kan være en faktor i forhold til at forebygge vuggedød.
Man skal skelne imellem at sove i samme rum (rooming-in) og sove i samme seng (bedding-in). Sidstnævnte er ikke positivt i forhold til forebyggelse af vuggedød.
Normalt vil jeg sige at man ikke bør flytte et lille barn på ...
... eget værelse, før omkring 6 måneders alderen, da risikoen for vuggedød her er mindre idet de fleste børn i denne alder, vil være ret mobile og vende og dreje rundt af sig selv.
Nu ved jeg jo ikke hvor mobil jeres lillebror jer. Jeg tænker dog at han jo skal sove sammen med sin storebror og at storebrors natlige støj vel må være med til at holde ham igang på samme måde som forældres... Derfor tænker jeg at det må være en mulig og en okay løsning at I allerede fra begyndelsen lærer jeres drenge at sove i eget værelse.
Jeg synes dine overvejelser lyder rigtigt fornuftige og jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke. God weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

