Svar: Søvn og mad - 4 mdr.
Kære Annas mor
Det lyder umiddelbart som om at Anna godt kunne bruge lidt ekstra mad. Men måske er det mere en øgning af amning hun har behov for ned flaske eller skemad.
Du skriver at når du ammer hende i øjeblikket, så kan hun blive helt flitsbueagtig. Det kan skyldes at hun føler sig presset mod brystet og derfor protesterer, det kan også skyldes at hun synes nedløbsrefleksen er lidt for langsom. Uanset hvad grunden er, så tænker jeg at det betyder at hun måske ikke fylder sig helt nok op med mælk om dagen, og at hun derfor beder om det om natten.
Det første du kan gøre er derfor at forsøge at lægge hende hyppigere til i dagtimerne. Prøv at lægge hende til i tvillingestilling eller endnu bedre - prøv at lægge dig ned med hende. Når man ligger ned og ammer (hvilket du sandsynligvis gør om natten) så ligger hun frit og bliver ikke holdt om. Fornemmelsen af at blive presset til brystet forsvinder og samtidig vil det at ligge i soveværelset for nedrullede gardiner (som om natten) hjælpe hende med at finde roen og tage mere mælk til sig.
Du skriver ikke hvordan du oplever din mælkemængde. Men som udgangspunkt, så må du gå ud fra at du har hvad hun har behov for. Hun har en flot vægt og da det er begrænset hvad hun har fået ud over din mælk, så er der masser af mælk til hende.
Du kan forsøge at stimulere brystet lidt inden du lægger til, så du har fået mælken til at løbe lidt. Det at hun kan smage at der er noget at komme efter kan gøre at ...
... hun lettere tager fat. Man kan også forsøge at dryppe lidt mælk i mundvigene på hende når hun ligger ved brystet, evt. med en lille engangssprøjte.
Hvis I holder fast i at hun skal lære at tage flaske, så er der ikke andet at gøre end at blive ved. Det kan være en fordel at det er far, som forsøger sig fordi han ikke forbindes med amning. Vær opmærksom på at flaskesutten skal pege op mod ganen, samtidig med at der er mælk i den. Det er en fordel, hvis I kan holde så langt nede på flasken at I kan berøre hendes kinder med et par fingre, da det kan stimulere hende til at tage fat.
En anden måde at få lidt ekstra mælk i hende på kan jo også være at give hende lidt på en kop. Hvis I har et snapseglas så hjælper det, det er lettere at drikke af og passer bedre til hendes lille mund.
Hold en pause med skemaden og forsøg så igen om 14 dage. Måske du skal forsøge med lidt forskelligt, så det ikke bliver for kedeligt. Du må gerne lave mos af gulerod, blomkål, broccoli, squash, avokado og du kan også give hende ris og hirsegrød, evt. med lidt frugtmos. Det kan godt handle om smagen, men naturligvis også om at hun skal være helt parat.
Så mit umiddelbare bud er at hendes afbrudte søvn handler om at hun ønsker at øge sit mælkeindtag. Det kan være et udtryk for at hun ikke får spist helt nok i løbet af dagen, men det kan også være et udtryk for at din mælkemængde skal sættes lidt op.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

