Svar: Humør og mad
Kære T.
Med hensyn til mælkeindtag, så tænker jeg at hun får ca 500ml mme i døgnet. Det er nok til at dække hendes jernindtag. Samtidig kommer du så mælk på og i maden og tilbyder også lidt af kop - hun bliver dækket okay ind. Du må tror på at det er okay og at hun har en naturlig evne til at regulere, når du tilbyder. Derfor lyder det også som en god idé at bibeholde flasken kl. 23 lidt endnu.
Det er super at det går så godt med maden, rugbrødshapsere og ærter og I skal endelig udnytte hendes interesse og nysgerrighed for at prøve noget af jeres mad. Lad hende smage så meget som muligt, det forebygger evt. kræsenhed:o)
Med hensyn til hendes behov for tryghed og dermed mor, så tænker jeg at det lyder som om din datter så småt er begyndt med separationsfase og det er netop vigtigt som du gør, - at lade hende være hos dig, se andre lidt an og først når hun er klar, så lade hende komme i favn hos andre.
Jeg kan godt forstå at mormor gerne vil nusse og putte med hende og hun skal nok få lov:o) Men det bedste hun kan gøre lige nu er, at at vise din datter at hun gerne vil hende - men på afstand. Hun kan sagtens på afstand smile og pludre og være inviterende og det vil ...
... være rigtig godt for dem begge fremover. Det er vigtigt at acceptere børns grænser.
Det kan være lettere at få lavet de rent praktiske ting, når din datter sover, men igen er det jo en balance for det er også en god idé at tage hende med og lade hende sidde ved siden af. Berolig hende med din stemme, giv hende noget i hånden som hun kan undersøge - bagepapir i køkkenet, en tøjklemme når du hænger vasketøj op, måske en balje og en grydeske - hvad som helst, som gør at hun er beskæftiget med noget af det hun ser du bruger.
Hun er igang med at lære at du er der for hende selvom hun ikke sidder i din favn, selvom hun ikke kan se dig - især det sidste tager tid at lærer og det vil være en længere proces som godt kan vare de næste par måneder. Men det med at du er der for hende og viser det ved at pludre og underholde ved siden af hende og ikke kun med hende på armen, kan du allerede arbejde med nu.
En borte-tit leg, hvor du trækker en stofble hen over hendes ansigt og trækker den ned over kroppen imens du siger borte- borte-tit-tit vil hun sikkert elske og det er en god leg til at lære at du er der selvom hun ikke kan se dig...
Rigtig meget held og lykke, fortsat god søndag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

