Brev:
En træt mor til dreng på 10 måneder

Hej Helen
Så må jeg på banen igen med spørgsmål til dig. Jeg er ved at være så træt – rent bogstaveligt, for Marcus, der nu er 10 mdr., vågner hver time om natten. Ikke fordi han skal have noget at spise, jeg skal bare hjælpe ham lidt om på siden, eller stå med min hånd på hans brystkasse, så han kan holde om min arm.
Han sover fra ca. kl. 20.30 til kl. 00, hvor han får bryst i 5 min., så kan jeg lægge ham over i sengen igen, og han sover videre (han er dog begyndt at brokke sig lidt, så han falder først helt i søvn 3 kvarter senere). Det generer mig ikke så meget. Men det er de her tider kl. 1, 2, 3, 4, 5 hvor jeg er SÅ træt.
Som skrevet skal han bare mærke mig. Jeg har prøvet at have ham i vores seng, men han vågner stadig hver time. Han falder dog hurtigt i søvn igen, for jeg er jo lige foran ham. Der er ikke plads til at hans seng kan stå ved siden af vores, så jeg bare kan række armen ind. Han starter med at ”kalde” på mig (ikke fordi han kan sige mor, men han har givet mig en ”lyd”). Hvis jeg så ikke kommer med det samme, begynder han at græde, og det kan jeg ikke lide.
Han vågner kl. 6 om morgenen og er frisk og klar til en ny dag. Han har i lang tid sovet fra kl. 20-00, hvor han får bryst og så til kl. 7 om morgenen, hvor jeg bare var oppe 1-2 gange og hjælpe ham med benene, der var viklet ind i dynen, hjælpe ham med at vende sig helt eller bare give ham sutten. Men det er altså ovre….
Jeg er snart så udkørt, for det er jo hårdt at være oppe så ...
... mange gange om natten – hver nat. Mange gange tror jeg, at han er faldet i søvn, men når jeg så kommer hen i seng og har fået mig lagt, ja, så kalder han igen eller begynder bare at græde. Så det bliver til mange gange i løbet af natten. Han skulle jo også gerne selv kunne falde i søvn om natten, uden at jeg står der hele tiden. Det kan han jo godt om aftenen.
Han har nogle gange sovet kun 1 gang om dagen, for han har brokket sig så meget, når jeg har villet ligge ham til at sove (normalt kl. 9.30-11 og 14-15.30). Men det kørte skævt nogle gange, når han kun sov 1 gang, for så var han så træt om aftenen, at han faldt i søvn ved mit bryst, og vågnede 2-3 timer efter, og var vågen i 3 timer (faldt derved først i søvn kl. 00). Det kunne jeg slet ikke, da jeg er så træt om aftenen, og normalt falder i søvn allerede kl. 21.30. Så jeg begyndte at putte ham 2 gange igen.
Han får bryst 2 gange efter bad og inden sovetid (kl. 19 og 20 ca.) og så 1 gang om natten. Han får ikke bryst om morgenen, da vi starter dagen med havregrød eller brød.
Så til mit spørgsmål. Jeg har lige læst et brev på din hjemmeside, hvor der skrives, at deres pige vågnede hver time om natten, fordi hun var for overtræt, da hun blev lagt i seng. Er det virkelig så enkelt? Kan det være derfor, at Marcus vågner så mange gange om natten? Eller har det noget med søvnen om dagen at gøre. Det har både været når han har sovet 1 gang og 2 gange, at han vågner hver time.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Hanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.