Svar: Spise og sovevaner (del2)
Kære Tine
Vælling kan godt forsøges for at se om det kan mætte ham lidt mere til natten og så er det et spørgsmål om at tilbyde vand i stedet, når det er midt nat. Du har dog ret i at han virker til at have behov for den ekstra mælk om natten, da han jo drikker forholdsvis stor mængde og det er derfor ikke sikkert at han er parat til at undvære flasken endnu. Selvom han rent aldersmæssigt burde kunne klare sig uden, så er børn jo forskellige og fleksibilitet skal der være plads til:o)
Det er også korrekt at han sover meget. Som det er i øjeblikket, så sover han jo 3 lure dagligt, sammenlagt måske mellem 4-6 timer. Om natten sover han fra 20.30-6.30 altså 10 timer. Sammenlagt 14-16 timer. Det er der børn som har behov for og I skriver at han er en meget aktiv dreng i løbet af dagen. Derfor tænkte jeg at det var nok hans behov.
Der sker dog ikke spor ved at forsøge om I kan lave en ny rutine for dagen, som måske kan ændre hans søvnvaner lidt.
Hvis jeg skulle komme med en plan som kunne passe til jer, nogenlunde med de tider I gav mig i sidste brev, samt med den alder han har (altså det gennemsnitlige barn) så kunne det se således ud:
Tidlig morgen (06.30): MME i flaske (måske kun 100-150 ml, så der er plads til grøden kl. 8)
Morgen (08.00): øllebrød eller havregrød + mælk af kop
Formiddag (09.30): Puttes til formiddagslur, sover 1-1½ time
Frokost (11.30-12): ...
... Rugbrødshapsere og grøntsagsmos. Stille og roligt mere og mere af jeres mad, gerne lidt rester fra aftensmaden som frikadelle og lignende. Vand af kop
13.00 middagslur på 2-3 timer
Eftermiddag (15.30-16): Flaske med mme
Aften (18): Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere af jeres mad, evt. lidt frugt som dessert, vand af kop
Ca. 20: Puttes med mme
Sen aften 22.30 Flaske med mme eller vælling
Som du kan se her er den ene lur fjernet, om formiddagen kunne I forsøge at vække ham så han ikke sover så meget der men tilgengæld tager en længere lur om eftermiddagen. Tilgengæld bør han så springe den sene eftermiddagslur over.
Når I putter ham om aftenen kan han få flaske og så igen sen aften og på den måde få sit behov for flaske dækket uden at det behøver være midt om natten.
Med hensyn til skæve ben og fødder, så handler dette nok mere om at man før hen i tiden ikke var så opmærksomme på vigtigheden af D-vitamin. Derudover så er der jo forskel på at stille sit barn op gentagne gange, når barnet ikke er parat, når benene ikke kan bære og så på at han selv kravler hen til ting og rejser sig - det er super fint. Han lyder til at være rigtig godt med motorisk - måske forklaringen på at han har behov for at sove...
I må forsøge om en plan passet ind efter min vil være en god idé. Som sagt er han måske ikke parat, men det må tiden jo vise.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

