Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise - 12 mdr.


12. februar 2007

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Du skriver at din dreng for det meste spiser i dagplejen og det er således hjemme at han ikke spiser - hvorfor ikke det?

Det kan der jo være mange grunde til. Jeg vil nævne lidt og så må I vurdere, hvad kan være relevant i forhold til jeres familie.

Man skal jo altid være sikker på at det ikke handler om at jeres dreng ikke er mundmotorisk parat. Men hvis han generelt udvikler sig normalt og ikke har haft nogen problemer generelt, så burde det ikke være det.

Så derfor må jeg sige at det handler om tilbuddet af mad. Som udgangspunkt skal jeres dreng serveres det samme som I spiser. Han er så gammel nu at han godt ved, at han ved at knibe munden sammen kan blive centrum for middagsbordet, få jer til at lave noget andet osv. Så det bedste I kan gøre er at sætte ham til bords sammen med jer, servere det samme som I får og give ham ro til at spise. Han skal ikke tilbydes alt muligt andet, når I spiser almindelig fornuftig mad.

Det handler også meget om at det skal være rart at spise. Det skal være hyggeligt at spise sammen. Derfor skal I overveje hvordan stemningen er. Er I gode til at spise sammen, er I gode til at hygge jer med maden og omkring bordet. Det at spise skal være en fælles oplevelse, hvor man taler om hvad der er sket i løbet af dagen, taler om maden osv. og taler i et ganske almindeligt ...


Annonce

... toneleje.

Hvis forældre skændes meget eller stemning er spændt og kold, så kan et lille barn som han sagtens reagere med ikke at ville spise. Hvis forældrene selv har svært ved at spise, hvis mor f.eks. har en spiseforstyrrelse - så er det igen svært for et barn at spise. I voksne fungerer således som rollemodeller for jeres dreng, han bruger jer som et spejl, han gør som han ser I gør og påvirkes af det I gør.

Nogle børn er også meget afhængige af hjælp til at samle sig om maden. En børnetallerken der er fyldt med tegninger kan nogle gange fjerne fokus fra maden på tallerkenen. Her er det så vigtigt at man giver barnet en ensfarvet tallerken i stedet. Det kan også hjælpe barnet, hvis maden ikke serveres i alt for store mængder, da det kan virke overvældende og fjerne appetitten.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Mad med farver appellerer også til lysten til at spise og det er derfor en god idé at servere lidt ærter, majs, gulerod og rød peberfrugt sammen med den grå leverpostej.

Det er vigtigt at fokusere på at hans skal spise lidt men tit. Altså fortsat rigtig mange små måltider i løbet af dagen. Måltiderne foregår ved spisebordet, så han ved hvad det handler om. Maden er som I andre spiser og så skal det være hyggeligt. I dagplejen spiser børnene sikkert sammen og det nyder han - derfor spiser ham:o)

Håber I kan bruge mine tanker. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce