Annonce

Annonce

Brev:

8½ mdr og vil stadigvæk ikke spise..


12. februar 2007

Alder:
8 mdr.

8½ mdr og vil stadigvæk ikke spise..

Hej Helen.

Jeg har skrevet til dig før ang min datter der ikke vil spise, men nu er jeg helt på bar bund.

Min datter er 8½mdr og er ikke særlig glad for at spise, som jeg har fortalt før. Men nu synes jeg at det er blevet værre.
Jeg føler slet ikke jeg kan få noget mad i hende. Dagen ser ud som følgende:

7-7.30 vågner og for tilbudt ½ bolle med ost til morgenmad samt frugt. Der bliver måske spist 1/4 bolle og to stykker frugt, så vil hun ikke have mere. Vender hovedet væk og græder. Hun får mælk at drikke til. Jeg har prøvet at give hende lidt inden hun spiser og så ellers efter hun har spist, for mælk mætter jo.

Kl 8.30- 9.00 bliver hun lagt til at sove formiddag. Der er hun træt, og jeg tror hun bliver så hurtig træt, fordi hun ikke får noget mad.

Ca kl 10 vågner hun og så leger vi lidt på gulvet. Hun virker glad og kravler derud af og pludre og griner.

Omkring kl 11- 11.30 laver jeg rugbrødsmadder. Det variere hvad jeg giver hende på, leverpostej, torskerogn, makrel i tomat, smøreost. Jeg laver nogle agurke stænger ved siden af så der er lidt sundt. Hun får de små madder tilbudt, spiser måske 10 små bidder og så vender hun hovedet væk, nej vil ikke have mere. Agurker spiser hun lidt af, og så gider hun heller ikke det. Hun får tilbudt mælk til maden, og hun vil meget gerne drikke. Jeg holder igen med mælken, da den jo mætter.

Da jeg helst ikke vil tvinge mad i hende, så stopper jeg med at give hende mad efter vi har siddet i ca 30 min.

kl 12 ca bliver ...


Annonce

... hun lagt ud til eftermiddagslur.

Det afhænger lidt af dagene hvad tid hun vågner, men mellem 1 til 2½ timer.

Når hun vågner er hun glad og frisk, virker ikke specielt sulten.

Ca kl 3 tilbyder jeg hende lidt frugt, hun tager lidt, men vender igen hovedet og nej tak.

kl 17.30 spiser vi aftensmad. Her får hun hvad vi andre spiser det er for det meste kartofler og grønsager og kød. Hun får ca 1 kartoffel og lidt andet grønt. Hun spiser ca halvdelen og så vender hun hovedet igen og vil ikke have mere. Hun vil stadigvæk meget gerne drikke mælk.

Omkring kl 19- 19.30 bliver hun lagt i seng, og kl 20.30 vågner hun og er sulten. Hun får ca 150 ml vælling, for at mætte hende lidt.

Om aftenen når vi ligger hende i seng, er hun meget svær at få til at sove. Hun vender og drejer sig i sengen, ligger på alle fire eller rejser sig på knæ og kigger ud. Det kan godt tage 1 time før hun overgiver sig. Der er ikke meget gråd/brok i det, hun ligger for det meste og snakker og leger.

Når vi giver mad, kan det tage fra ½ time til 3/4 at give hende mad. Jeg vil som sagt ikke tvinge mad i hende, det er derfor vi sidder så længe, få så tager hun lidt ind imellem.
Vi har ikke oplevet at hun skriger efter mad, det gjorde hun heller ikke da hun var helt lille. Jo, der inden vi skal have aftensmad, der er hun utilfreds, men det er der jo ikke noget at sige til, hun har jo ikke rigtigt fået noget mad i løbet af dagen, synes jeg.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Hilsen den fortvivlede mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce