Annonce

Annonce

Svar: Junior snart 8 mdr


14. februar 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tine

Dejligt at høre at det går så godt og tillykke med 8 måneders dagen:o)

Det er meget vigtigt at du forsøger at sikre at din dreng ikke kommer til skade. Nu hvor han rejser sig og kravler rundt, så skal du gennemgå hjemmet i børnehøjde og sikre dig at han ikke kan spise eller tage fat i noget som kan være farligt.

Hvis du kan se at han er ved at rejse sig og potentielt kan falde og slå hovedet ned i bordkanten, så skal du enten sidde ved ham og gribe ham så det ikke sker eller forsøge at flytte ham, lægge noget bag ham eller lignende som kan afbøde faldet.

Det er altså din opgave at sikre at han ikke kommer til skade. Hjemmet skal være et trygt sted at færdes, således at din dreng kan undersøge og opleve verden omkring sig.

Gå en tur rundt i hjemmet og fjern følgende ting, som kan være farlige:

- Askebægre og tobak
- Plastikposer
- Olielamper
- Levende lys og åben ild
- Giftige planter - både inde og ude
- Strikkepinde og andre spidse genstande
- Skarpe kanter
- Tunge genstande
- Ledninger fra strygejern, el koger og lign.
- El-samledåser
- Meget små dele, små stykker legetøj
- Rengøringsmidler
- Medicin - også vitaminpiller
- Varme drikke
- Duge der hænger ned

- Afskærm brændeovn og grill
- Pas på døre, der kan klemme fingre
- Sæt spærring ved trapper, altaner, vinduer
- Pas på barnet på badeværelset
- Gå aldrig fra ham, når han er i bad
- Gå aldrig fra ham i køkkenet, når du laver mad
- Den høje stol skal være stabil og godkendt
- Han skal have sele på, når han sover ude og selen skal være DVN mærket.

Det nytter at gøre noget. Ulykkestallet falder drastisk når hjemmet og omgivelserne gøres sikre for børn. Men når det er sagt så kan I jo heller ikke bo i en æggebakke og derfor vil han naturligt få nogle små knubs og blå mærker. Så du skal vurdere situationen og du skal gribe ind hvis du kan se at et fald vil give skade, som at slå hovedet ind i en bordkant. Hvis du kan se at han vil sætte sig på numsen, så er det okay.

Børn vil normalt bruge deres hænder og armkræfter, når de begynder at rejse sig og det med at rejse sig frit på gulvet plejer først at komme langt senere ...


Annonce

... - hvis din dreng således er i stand til at rejse sig frit på gulvet fra siddende stilling, så er han meget stærk af sin alder og nok det man vil kalde fremmelig! :o)

Leg og stimulation i 8-9 måneders alderen er netop opdagelsesture, hvor han bevæger sig rundt i huset og undersøger ting. det vil interessere ham at lege med de ting som han ser du bruger i hverdagen - det kan være plastbøtter og grydeskeer. Det vil også være sjovt for ham med bolde i forskellige størrelser som han kan bevæge sig efter hen over gulvet. Puttekasser af forskellige slags hvor man både skal åbne låg og putte i, men hvor man f.eks. også skal dreje på et håndtag eller lignende kan være rigtig sjovt og gøres igen og igen.

Forslag til legetøj: Bold i forskellige størrelse og former evt. med vand i, byggebægre, store klodser, puttekasse, æsker til at komme ting i, paprør til at råbe igennem, køkkenting som skåle, skeer, piskeris osv. telefon, trækkedyr, babygynge, en stor papkasse med hul i begge ender til at kravle igennem, bøger med enkle tegninger, billeder. Musik at danse til, sangbøger og gerne sange med forskellige fagter til.

Det er fint at holde lidt pause med svømning hvis han er meget forkølet. Med hensyn til forkølelse og tandfrembrud, så tror jeg ikke der er undersøgelser som viser at der skulle være en sammenhæng, dog er det ofte noget forældre fortæller at der er:o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til opdragelse, så er din dreng nysgerrighed så stor og lysten til at udforske overhører det lille Nej og derfor skal du sige nej mange gange før han retter sig efter det. Han husker det bedre hvis du lader en handling følge med, altså hvis han er ved at stikke fingrene i musikanlægget hele tiden, så fjern ham derfra imens du siger nej.

Det forhindrer ham ikke i at prøve igen, men stille og roligt vil du kunne se at han kigger på dig, afventer hvad du gør, smiler skælmsk og så gør han det alligevel - han ved at det er forkert men han har bare sådan lyst til at undersøge og han bliver nødt til det.

Sådan vil det være længe - de næste mange måneder. Men at flytte ham hjælper ham til at huske.

Håber jeg kom igennem det hele. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce