Svar: Brug af autostol
Kære Kristine
Det er rigtigt at brug af autostol, skråstol, sækkestol og lignende bør begrænses. Det skyldes at barnet sidder passivt og dermed ikke har mulighed for at flytte på sig, samtidig med at det at sidde er en stor belastning for ryggen.
En enkelt tur fra sjælland til jylland, sker der ikke det store ved. I kan holde en pause undervejs, hvor det passer ind i jeres søns rytme, dvs hvor han alligevel skal op og have mad, ren ble mv.
Det der er vigtigt er at man i det daglige er meget bevidste om, hvor meget ens barn sidder. En del autostole kan tages med ind, når man f.eks. skal handle eller på besøg hos venner eller familie, og det er meget uhensigtsmæssigt at man lader sit barn sidde i stolen og tager stol og barn med ind. En autostol skal bruges i bilen og ikke som siddeplads for barnet andre steder.
Hvis man ...
... skal handle er det derfor en god idé at man tager barnet ud af stolen, når man går ind og handler. I stedet kan barnet ligge i liften, eller man kan tage en barnevogn med ind og handle, eller hvis det er kortvarrigt bære barnet i en bæresele på maven.
Hvis man har været ude at køre, hvor barnet har væet placeret i autostol under turen, skal man sørge for at barnet ikke, når man kommer hjem, placeres i en skråstol. Derimod skal barnet ligge på et tæppe på gulvet, hvor det har mulighed for at bevæge sig frit, og hvor ryggen ikke bliver unødigt belastet.
Når barnet sidder på skødet er belastningen ikke på samme måde, idet man som forældre bevæger barnet rundt og barnet derfor ikke er fastlåst i en bestemt stilling.
Du behøver ikke at anskaffe en anden autostol, men derimod skal du overveje, hvordan den du har bruges i det daglige.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

