Svar: Opbrud i familien
Kære Dorthe
Tak for dit brev og det gør mig ondt at høre at I ikke kan få tingene til at fungere, men sådan er det nogle gange og så må man jo forsøge at finde den bedste løsning for alle parter.
Ingen børn trives med at bo i en kuffert. Når jeg som skolesundhedsplejerske taler med børn, hvis forældre er skilt så er det vigtigt at forældrene bor tæt på hinanden og vigtigt at man har en base hvert sted, det vil sige at man har seng, legetøj, tøj osv. så man føler sig hjemme og så man ikke behøver pakke en kuffert hver gang man skal flytte fra den ene til den anden.
Det lyder derfor super fint at Alberts far har fået en lejlighed tæt på jer og det er rigtig godt at I har planlagt det sådan at han kan komme forbi og I kan spise sammen, holde ferie sammen osv. Det synes jeg er en stor fordel. I skal dog overveje, hvordan I vil forholde jer til dette, hvis I hver især får en ny kæreste på et tidspunkt...
I forhold til Alberts alder, så er det nok en god idé at han har enkelte ting med sig frem og tilbage. Det kunne f.eks. være sit sovedyr som vil følge ham overalt og give ham tryghed.
Børn kan godt have to omsorgspersoner og således være ligeligt knyttet til såvel far som mor. Det lyder som om det er sådan hos jer og jeg tænker at det er rigtig godt og en stor fordel i forhold til at han skal bo på skift hos jer hver især.
Jeg tror ...
... derfor heller ikke at det vil være noget problem at Albert er der 3 dage mere eller mindre. Han er fortsat så lille at han ikke har styr på tiden og måske vil det netop kunne give ham ro at have flere sammenhængende dage, så han således sover hos far fra lørdag til tirsdag. Det må komme helt an på en prøve og det er vigtigt at være fleksibel da det i perioder kan fungere rigtig godt og så kan der være perioder, hvor det bare ikke dur.
Derfor tænker jeg også at en uges sommerferie nok skal kunne lade sig gøre, - igen dur det måske til sommer og så vil det være anderledes på et andet tidspunkt. Det vil være dejligt for ham at I holder ferie sammen alle 3, hvis det kan lade sig gøre uden at I skændes og stemningen er dårlig. Så er det bedre at holde ferie hver for sig.
Hans pylren og ændring af opførsel som I oplever i øjeblikket tror jeg helt sikkert hænger sammen med at I ikke rigtigt er glade i øjeblikket. Det er klart at en beslutning om at gå fra hinanden og alle tankerne om at få hverdagen til at fungere bedst muligt påvirker jer og jeres humør.
Han læser jer som et spejl og fornemmer meget mere end I tror, så hans reaktion er meget sandsynligt en reaktion på den krise I alle sammen et eller andet sted er i lige i øjeblikket.
Ønsker jeg al mulig held og lykke i fremtiden. Pas godt på hinanden hver især. Knus herfra og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

