Annonce

Annonce

Brev:

Sutteflaske - 6 mdr.


16. februar 2007

Alder:
6 mdr.

Sutteflaske - 6 mdr.

Kære Helen

Vi har en glad dreng på 6 mdr. Han var en stor dreng ved fødslen (4250 g) og tog meget på de første 3 mdr., hvorefter det gik lidt langsommere. Vi prøvede at supplere med flaske (mme), men forgæves, så vi besluttede at begynde på skemad, da han var lige lidt over 4 mdr.

Fra vi begyndte at introducere ham for skemad og fire uger frem (her kun et måltid om dagen) tog han ca 400-500 g på.
Han spiser nu to måltider om dagen – ca. 1 dl ved hvert måltid og han tilbydes vand af kop ved siden af. Han drikker dog kun 1-3 slurke ved hvert måltid. I starten var han meget interesseret i koppen, men nu skubber han den bare væk.

Han er en meget glad og nysgerrig dreng. Når han er vågen er der ikke noget der skal gå hans næse forbi. Han er meget stærk og ligger meget på sit tæppe og leger. Han smiler meget og skraldgriner, når vi kilder ham. Han sover godt om dagen. Han er i perioder lidt svær at få til at sove om aftenen, men sover nogle gode sammenhængende timer mellem hans måltider om natten.

Vores læge syntes stadig ikke han tager nok på kun ved amning og skemad og anbefaler vi giver ham supplerende mme på flaske. Det skal lige siges, at han er faldet på både længde og vægtskurven. Vi har derfor prøvet at give ham mme på flaske i snart en uge, men han afviser den hver gang. Han bliver vred og ked af det.

Jeg er nu meget usikker på om han får nok væske hos mig. Han spiser jo nogle gange i ret kort tid, som du kan se i hans kostplan. Han slipper dog nogen gange selvom der lige er kommet nedløb og mælken sprøjter ud – det må da være et tegn på, at han ikke har behov for mælk på det tidspunkt? – der er jo øjensynligt mælk nok.

Tilbage til flasketræningen - hvor mange gange om dagen skal ...


Annonce

... jeg prøve at give ham flaske, så han lærer det? Lige nu sutter han ikke engang på flasken – han får altså ingenting. Måske du har nogen gode ideer? Eller er det simpelthen for sent at lære ham det, når han nu også lige er begyndt at spise grød? Er det for mange nye ting for ham?

Ang. hans væskeindtag, så tisser han rigtig godt. En meget våd ble om morgenen og 5 våde i løbet af dagen og så tisser han jo også ganske tit på sin mor og far på puslebordet. Han har afføring hver dag eller hver anden. I ny og næ går der dog 4 dage. Ingen tegn på hård mave.

Derudover har vores dejlige dreng altid gylpet meget, men efter vi startede på skemad blev det meget mindre. Han skal selvfølgelig ikke lægges på maven eller lege flyvemaskine, når han lige har spist. Vi lægger ham bare på ryggen på sit tæppe, men nu har han lært at vende sig og elsker at ligge på maven og så gylper han igen. Nogle gode ideer? Jeg synes dog ikke det er så meget, så det kan være grunden til at han ikke tager nok på iflg. lægen.

Kl. 7.00: bryst i 10-15 min (Falder i søvn)
Kl. 9.30: bryst i 5-8 min
Kl. 10.00: Sover på altanen i små 3 timer
Kl. 13.00: Hjemmelavet risgrød (ca. 1-1½ dl) + vand af kop (ca. 1-3 slurke) og bryst i 3-5 min
Kl. 15.30: bryst i 3-5 min.
Kl. 15.40: Eftermiddagslur på altanen i 1-1½ time
Kl. 17.00: Hjemmelavet grød (ca. 1 dl) + vand af kop (ca. 1-3 slurke) og bryst, 3-5 min.
Kl. 19.00: Bryst i 10-15 min
Kl. 22.30: Bryst i 20 min (falder i søvn)
Kl. 01.30: Bryst i 20 min (falder i søvn)
Kl. 04.00: Bryst i 20 min (falder i søvn)

Jeg håber du har nogle gode råd. Jeg vil lige skrive hans mål - de er måske nyttige for dig i din bedømmelse. Vægt: 8 kg Længde: 67 cm.

På forhånd mange tak.

Førstegangsmor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce