Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp – jeg er træt!


17. februar 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Hjælp – jeg er træt!

Kære Helen

Jeg har lige meldt mig på netsundhedsplejerske. Har læst dine svar, og synes de er dejligt empatiske og til at føre ud i livet!

Jeg har en masse ting, jeg trænger til at spørge om, men jeg vil starte med det, der fylder mest lige nu, og det er søvn. Eller mangel på samme!

Min datter er 5 måneder gammel. Hun har haft en lidt barsk start på livet. Hun kom en måned før min termin (36 + 2), hvilket i sig selv var lidt forvirrende, men hun var en fin og stor pige på 3 kg.

Da hun var 4 uger fik hun aftenskrigeture. Kolik eller hvad man nu kalder det. Det stod på nogle uger, men vi havde god hjælp af zoneterapi. Da hun var 10 uger fik hun meningitis. Det var en barsk oplevelse, men hun klarede den og tilsyneladende har hun ingen mén.

Nu går det hele sådan set fint, MEN: Vi trænger til at sove! Min datter har aldrig været god til at forblive sovende, selvom det med tiden går bedre og bedre med at falde i søvn. Om dagen bliver det til 20 minutter eller en halv time ad gangen. Der er stadig mange smålure dagen igennem.

På en rigtig god nat går hun i seng ved 19 tiden. Vågner kl. 21-22, igen kl. 23.30-01.00 og igen et sted mellem kl. 3 og 4. Med lidt held kan jeg få hende til at sove til 4.30. De gode nætter kan jeg godt leve med en tid endnu.

De dårlige nætter er mere noget i retning af kl. 20, kl. 22, kl. 23.30, kl. 01.00, kl. 03.00, kl. 04.00 osv. Hun er dybt ulykkelig, når ...


Annonce

... hun vågner, og det lader ikke til at handle om at putte hos os eller i særlig grad at spise (selvom en lille tår får hende til at falde til ro). Hun vil bare gerne hjælpes til at falde i søvn igen.

Der er én måde at holde hende sovende på i løbet af dagen (barnevognsture gør ikke den store forskel), og det er ved at hun ligger i armene på os. Så kan vi hjælpe hende ved at holde hende tæt ind til kroppen, når hun er lige ved at vågne op.

Jeg har læst ’svøb dit barn’, og har også svøbt hende en del. Om dagen gør det ingen forskel, og om natten vækker processen både hende og os, selvom vi er ved at være ret professionelle ud i svøbning. Desuden har vi en kugledyne til hende. Jeg tror den hjælper en smule.

Jeg er begyndt at være ret konsekvent i forhold til ikke at sidde med hende i armene, når hun sover om dagen.

Hjælp – jeg er træt! Hvordan hjælper jeg bedst min datter til at sove lidt længere i træk?

Er det synd, at jeg lægger hende i hendes seng, når hun er faldet i søvn om dagen? Hun er stadig meget træt, når hun vågner, og svær at få til at sove igen.

Jeg ammer hende fuldt. Sundhedsplejersken synes jeg skal vente med mad, fordi hun er født lidt for tidligt, men tror du ikke godt jeg kan starte så småt?

Er det usædvanligt, at et barn har det som min datter? Jeg kan egentlig godt klare det, hvis jeg bare ved, at det bliver anderledes engang!!

De bedste hilsener fra Susanne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce