Annonce

Annonce

Svar: Modermælkserstatning til pige på 3 uger


18. februar 2007

Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trine

Tillykke med den lille pige:o)

Jeg kan godt forstå at du synes det gør ondt at amme din datter når du har brystbetændelse og så på begge brystvorter. Det er dog sådan at din datter stimulerer og 'tømmer' brystet langt bedre end en malkemaskine og derfor er det faktisk vigtigt at din datter dier hos dig - især når du har en brystbetændelse og især når du gerne vil bibeholde din mælkemængde og fortsætte amning.

For at aflaste brystet lidt, så vil det være en fordel at du lægger hende til i forskellige ammestillinger. Samtidig tænker jeg også at du skal kontakte din sundhedsplejerske eller alternativt kontakte barselsafdelingen og høre om du må komme derop. Det er meget vigtigt at du får tjekket at din datter rent faktisk dier hos dig med korrekt teknik og at det ikke er problemer med måden hun dier på, som giver dig huller på brystvorten.

Du skriver ikke hvad du har fået af medicin mod din brystbetændelse, men det er meget vigtigt at du ikke får almindelig penicillin. Det er en bestemt type antibiotika som er gavnligt mod brystbetændelse og det er vigtigt at du får noget som virker. Hvis du skriver til mig, hvad du får og hvad I har aftalt så skal jeg undersøge det for dig:o)

Med hensyn til modermælkserstatning og det at ...


Annonce

... tage på tur, så er det meget vigtigt at du ikke blander modermælkserstatning og medbringer det færdigblandet. For at mindske infektionsrisikoen bør man altid kun fremstille 1 flaske af gangen. Denne anbefaling gælder for børn født til tiden de første 2 måneder.

Det anbefales at man medbringer rene skoldede flasker med kogt vand og først fylder pulveret på flasken umiddelbart før barnet skal spise. Eller at man køber "brikker” med færdigblandet modermælkserstatning, som hældes på en ren flaske umiddelbart før måltidet. Opvarmning er ikke nødvendig, men man kan anbringe brikken under barnets dyne, så den har kropstemperatur. Det sker der ikke noget ved, da den er UHT–behandlet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når din datter spiser små mængder af gangen, holder pause og spiser igen, så vil det være mest korrekt at du laver en ny flaske hver gang og så laver lidt mindre af gangen.

Du skal vælge den sutteflaske, som du synes virker bedst for din datter. Du må også forsøge med forskellige flaskesutter. Nogle børn har det bedst med silikonesutter, andre med sutter af naturgummi.

Håber at dette hjælper dig lidt videre. Læs i øvrigt min artikel som hedder "Når du giver dit barn flaske" og "Udmalkning og opbevaring af modermælk". Du finder begge artikler i min artikelsamling.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce