Svar: Refluks m.m.
Kære Didde
Tak for dit brev og min første tanke er at I har været utrolig meget igennem. Jeg håber at du klarer det, du er jo i risiko for at kunne udvikle en depression, med alle den fødselsoplevelse og de ting der har været omkring jeres datter. Så lov mig at du lytter til dig selv og beder om hjælp, hvis du har behov for det:o)
I forhold til din lille datter så tænker jeg at hun for det første har fået en hård start og hun har måtte gennemgå forskellige behandlinger, hvilket jo godt kan være en stressfaktor for så lille en pige. Hun er således ikke kun sensitiv rent fysisk, men bestemt også følelsesmæssigt og hun bliver sandsynligvis meget let forstyrret og måske også meget let overstimuleret.
Jeg får den tanke at jeres datter bedst formår at spise sine flasker om natten og gør det uden skrig og gråd, fordi det her er mørkt og fuldstændig stille. Det hjælper hende til at spise mere roligt og samle sig omkring det og det påvirker hende positivt.
Som hovedregel er det jo godt hvis børn er vågne når de spiser, så de ligesom lærer hvad det vil sige at spise og er bekendte med flasken. Men jeg tænker at jeres lille pige måske vil kunne spise mere roligt, hvis hun enten er halvsovende eller måske hvis hun måske lige netop er vågnet.
Jeg forestiller mig at I giver hende flaske inden hun skal sove. Det vil være det mest normale at man skifter, leger, putter skifter og så giver flaske før søvn. Men måske skal i gøre omvendt. Altså have en rutine som hedder lege, sove, spise.
Hvis hun får flasken inden hun skal sove, så er hun måske for træt til at ...
... kunne koncentrerer sig omkring det og derfor begynder hun at græde og bliver ulykkelig - hun kan simpelthen ikke klare det at skulle forholde sig til flaske, mad i maven, gylpen osv. Det er bare for meget for hende.
Hvorimod, hvis I kan give hende flasken lige før I fornemmer at hun skal til at vågne, så vil hun enten spise den halvsovende eller også vil hun vågne op og synes at det egentlig er helt okay og når hun så vågner mæt og udsovet så vil hun forhåbentlig også være mere glad og have mere overskud til at pludre, lege med jer osv.
Med den alder hun har så tænker jeg at hun sover 3-4 gange dagligt. Jeg tænker derfor at I kan prøve ovenstående princip om morgenen inden hun vågner, når formiddagsluren er ved at være slut, når eftermiddagsluren er ved at være slut, når den sene eftermiddagslur er ved at være slut. I kan så overveje om hun skal have en flaske til natten, eller om I skal vente til hun sover og så give hende en flaske lige inden I selv går i seng - som hun så spiser sovende, på samme måde som om natten.
Jeg tænker at hun på denne måde måske også vil kunne få lidt mere indenbords så I også er sikre på at hun ikke græder fordi hun er sulten.
Min idé er altså at forsøge at indføre lidt af det som I oplever som positivt om natten og prøve at se om det kan lade sig gøre i dagtimerne. Hun skal jo nok lære at spise i vågen tilstand også om ikke andet når hun begynder med grød - det er jo ligesom nødt til at blive givet når hun er vågen og kan åbne munden:o)
Hvad tænker I, tror I det er en mulighed? Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

