Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer 13 måneder


20. februar 2007

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Søvnproblemer 13 måneder

Vores dreng på 13 måneder har aldrig haft et særligt godt sovehjerte. Vi er flere gange nået til "milepæle", hvor vi har troet, at NU ville han nok komme til at sove bedre, men ak....

Han har gået i vuggestue i næsten ½ år nu og har, efter han er startet der, været meget syg. Især gentagne mellemørebetændelser har været et stort problem - så stort faktisk, at han for ca. 1 måned siden fik lagt dræn i begge ører. Drænene har virket - heldigvis - så mellemørebetændelser er han sluppet for siden; men andre ting, som snot, øjenbetændelse og småfeber har stået på næsten konstant.

Vi stoppede med amningen for ca. 2½ måned siden.

Vi har fået ham checket for både "normale" og "unormale" ting hos lægen - for at være på den sikre side, og alt indikerer heldigvis, at han er sund og rask og ikke fejler noget graverende. Det er jo dejligt!

Problemet med søvnen er bare ved at blive for meget for os nu!!

Vi har et dejligt putteritual, hvor han bliver sat i sin seng med sin yndlingsbamse og vi læser godnathistorie. Det holder han helt tydeligt meget af og efter ritualet er det slet ikke noget problem, at få ham til at sove - igen: Meget dejligt!!

Vi lægger ham i seng omkring kl. 18:30-19. Her kan han ikke mere. Han sover som regel en lang lur midt på dagen i vuggestuen. Det har de foreslået (i stedet for 2 lure, 1 morgen og 1 eftermiddag) for at han kan få mere ud af at være sammen med de andre børn. Vi synes, at det lyder som en god ide og han virker glad for at være i vuggestuen :-)

Når han er puttet sover han sødeligt indtil kl. ca. 22, så vågner han og græder. Vi kan ikke bare putte ham og gå fra ham igen, så skriger han og spræller som en lille fisk (er den bedste måde jeg kan beskrive det på) og så ender han med at sprælle så meget, at han gokker hovedet ind i sengen og så er han ...


Annonce

... først for alvor vågen. Vi lader ham derfor ikke græde længe, men afventer lige om han skulle falde i søvn igen, men når det som regel ikke sker tager vi ham op af sengen og går lidt rundt med ham til han falder til ro igen. Herefter kan vi som regel putte ham i hans seng igen.

Men - når klokken så bliver mellem 24 og 1 så vågner han igen og skriger og SÅ vil han altså ikke sove!!! Vi har prøvet det med at lade ham græde lidt og så vende tilbage og putte ham og gå igen etc. men efter 3 timers skrigeri uden han er faldet i søvn igen har vi opgivet det som en brugbar metode. Vi tilbyder ham nu vand af en kop, når han vågner. Det vil han godt have, men han vil IKKE ned i sin seng igen! Som regel ender det så med, at vi lægger ham i vores seng; men resultatet af det bliver at hans mor ikke får lukket et øje!

Han kugler sig helt sammen og trykker sig ind til min kind, mens han piller ved mit hår og mit ansigt. Han halvsover, mens han gør det, så jeg har prøvet i stedet at lægge bamsen ved hans ansigt, men det opdager han og begynder med det samme at skrige!! Efter ca. 2 timers "kamp" på denne måde falder han som regel i søvn igen (mellem os i vores seng). Så sover han ca. 1½ time, hvorefter han vågner og vil have mad. "Maaaaaaaaaaaaaaaaaa" gentager han igen og igen. Vand hjælper ikke og han vil ikke længere ligge imellem os.

Vi kæmper herefter med ham indtil klokken er ca. 5, hvorefter vi ender med at stå op allesammen og spise morgenmad. Det skal siges, at han uden tvivl er storsulten, når han får sin morgenmad!!

Hvis man lige lægger sammen, hvor mange timers søvn det er blevet til for hhv. barn og forældre på sådan en nat, er det vist ikke så meget at sige til, at det snart er svært at få det hele til at fungere...

Vi aner simpelthen ikke, hvad vi snart skal gøre!!! Vi orker bare ikke mere!!!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce