Annonce

Annonce

Svar: Snart 1 år og forvirret


20. februar 2007

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Malene

Det er helt rigtigt at jeres dreng er igang med et udviklingsspring og der er ikke langt imellem gråd/frustration og glæde/begejstring.

Det er meget vigtigt, at I ikke giver jeres dreng for mange valgmuligheder. Han er ikke i stand til at tage en beslutning men er meget lystbetonet således at han meget gerne vil have en pære, men når den serveres så vil han alligevel hellere have æble. Lad derfor være med at give for mange muligheder.

Der ligger også det opdragelsesmæssige aspekt. Han undersøger ting. Han undersøger hvad der sker, når mælken ryger på gulvet, - både hvordan det siger, men bestemt også hvad det gør ved jer. Og her er det vigtigt at I sætter grænser. Hvis maden smides eller kastes, så må man gå ud fra at han ikke er hverken sulten eller tørstig og så må han ned fra bordet eller glasset/tallerkenen må fjernes.

Det hjælper ham at huske tingene når der følger en handling med. Det forhindrer ham ikke i at udforske og undersøge - det skal han, det hører med til hans udvikling, men stille og roligt vil det at der følger en handling med, gøre at han ved at det er et Nej! han er igang med.

I skal kunne klare hans følelser, man siger at I skal kunne rumme hans følelser. Det betyder at I skal kunne klare både når han er ked af det, vred, sur, glad, sjov, frustreret osv. uden at ville ...


Annonce

... ændre det og uden at tage det personligt. Det handler om at lytte til ham og vise at I forstår hans følelser ved at sætte ord på 'Du bliver bare så vred lige nu'. På den måde viser man at det er okay og det er en helt anden måde at møde ham på, end ved f.eks. at sige 'hold så op med at være så hysterisk'.

Det er også vigtigt at I er bevidste om at I fremover vil komme i nogle situationer, hvor der opstår konflikter. I hverdagen føles konflikter besværlige, de kommer om morgenen, ved middagsbordet, ved sengetid, når man er ude at handle osv. Konflikter vil vi helst undgå.

Men konflikter er med til at udvikle os og de er en del af livet. Det vigtige er dog at løse konflikterne på en god måde og det gør man bedst ved at lytte til hinanden:o)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Tiden I går i møde er en rigtig spændende tid. I vil opleve situationer med jeres dreng, som I aldrig har stået i før. I vil kunne nyde han charme og hans skønne selvstændighed, som I vil se mere og mere af den næste tid, og selvom det er hårdt en gang imellem, så er det også rigtig dejligt.

Jeg vil foreslå jer at læse bogen "ka selv, vil selv - men du må hjælpe mig" af Grethe Kragh Müller. I finder den i min bogguide. Jeg tror desværre den er udsolgt fra forlaget, men I kan låne den på biblioteket.

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat og tillykke med fødselsdagen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce