Svar: Ikke ligge selv
Hej med dig
Jeg synes ikke at jeres lille dreng skal ligge og græde for sig selv i 15 minutter. Det er korrekt at han sikkert holder op med at græde og måske også falder i søvn af udmattelse, men det er efter min mening helt sikkert at han ikke stopper fordi han føler sig tryg og ved at I er der for ham. Han stopper fordi han ikke bliver hørt, at der ikke lyttes til ham og det han gerne vil, så han stopper fordi det ikke nytter noget og for at passe på sig selv.
Hvad er der i vejen med at sidde med sin dreng i armene? Jeg synes det er rigtig fint at I har siddet med ham, vugget ham og beroliget ham. I skriver at han hele tiden har grædt meget og det er derfor I har gjort det. Det er da fint, naturligt og det er vel det man kalder omsorg. I skriver jo at han stopper med det samme, når I tager ham op. Og det er vel tegn på at han har brug for jer og brug for netop at blive taget op og være i favn. Det er det som gør ham tryg.
Jeres dreng er kun 3 måneder gammel. I maven har han ligget trygt og godt. Hver gang han sparkede og bevægede sig, så stødte han ind i noget. Han lå i sin lille beroligende hule. Derfor falder han til ro, når han er i favn, når han bliver puttet tæt. Når han ligger hos jer, så mærker han jeres vejrtrækning, jeres hjerteslag og det minder ham om tiden i maven og det beroliger ham.
Når ...
... han ligger frit på et tæppe på gulvet, og kan bevæge arme og ben frit, så kan det gøre ham utryg. Samtidig har han en alder nu, hvor han kan se længere og oplever rummet han er i på en anden måde end tidligere. Han har brug for at I skærmer ham lidt for indtryk og hjælper ham med at falde til ro.
Prøv at lægge ham på jeres lår, så han kan ligge hos jer, se jeres ansigt og ikke nødvendigvis behøver være i favn. Prøv at svøbe ham tæt i et klæde, når I lægger ham fra jer, så han føler at han bliver holdt om selvom han ligger for sig selv.
Måske vil bogen "Svøb dit barn" hjælpe jer. I kan finde den i min bogguide. Måske vil det hjælpe jer at bruge en babyslynge, hvor I kan gå rundt med jeres dreng i favn, give ham trygheden og lade ham blive vugget og beroliget - samtidig med at I kan have armene lidt fri til at lave noget andet.
Tro på din egen fornemmelse som mor. Du skal ikke gøre noget som gør ondt i dit hjerte. Hvis du mener din dreng har det godt og bedst ved at du tager ham op og du fornemmer at han falder til ro med dette, så gør det. Du skal ikke lade dig slå ud af alle mulige meninger og holdninger, men tro på at du som mor kender din lille dreng bedst og ved hvad han har brug for. Og så skal du være der for ham:o)
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke, knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

