Annonce

Annonce

Svar: Er vores datter på 2½ klar til at blive renlig?


29. december 2003

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Heidi

At et barn skal til at være renlig betyder at det har kontrol over vandladning og afføring. Det er en funktion som barnet modnes til efterhånden som det bliver ældre.

Et af de første tegn på at barnet kan holde sig, er hvis bleen efter ca 3 timer fortsat er tør. Efterhånden vil barnet begynde at vise interesse for at komme enten på potte eller sidde på toilettet (på et ekstra lille sæde), og så kan samarbejdet så småt begynde.

Med hensyn til vandladning, så skal man være meget opmærksom på at der fra barnet føler vandladningstrang og til det kommer, går der ikke lang tid. Det er derfor naturligt at det går galt nogle gange og derfor vigtigt at man husker at rose når det går godt og ikke skælder ud, når det går galt. Især i vinterperioden, hvor barnet har mere tøj på, vil der ofte ske små uheld, fordi barnet ikke kan nå at bede om hjælp til afklædning, før det går galt.

Hvornår børn kan konrollere deres afføring afhænger af, hvor regelmæssigt deres mave fungerer. Ofte begynder det med at barnet kommer og meddeler at det har lavet i bleen, senere meddeler de at nu gør de det og tilsidst kan de sige til inden.

Det er uhyre vigtigt at man samarbejder om det og at man bruger potte/toilet, når barnet oplyser at det skal. Det er en dårlig idé at bede barnet om at gå på toilettet tit, for ...


Annonce

... at undgå uheld.

De fleste børn er omkring tre år før de har nogenlunde kontrol over vandladning og afføring. Ofte er de renlige om dagen før de er det om natten.

Din datter på 2½ er så småt ved at vise interesse og gøre tegn til samarbejde, men der kan sagtens gå nogle måneder endnu før hun helt er klar over hvordan det foregår. Hvis hun siger til lige inden, så kan I sagtens prøve at sætte hende på potten, og samtidig rose hende hvis det går godt. Kommer der så ikke noget eller kommer det i bleen bagefter, så er det også i orden og helt normalt for hendes alder.

I kan godt forsøge i det små. Til sommer hvor hun kan rende rundt uden for meget tøj, vil det sandsynligvis lykkedes at få hende renlig. Du skal derfor regne med ½ år endnu og måske mere. Men samtidig skal du også benytte dig af, at hun selv er interesseret. Efterhånden vil hun sandsynligvis bede om selv at få bleen af.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I perioden hvor barnet træner til renlighed, kan det være en god idé at bruge buksebleer, selvom de er lidt dyrere end andre. Det er nemt og hurtigt lige at trække et par buksebleer op og ned, også for barnet selv.

Vær opmærksom på at hun godt kan have interessen i en periode og så miste den igen. Her er det vigtigt, at I som forældre ikke forcerer noget, men tager det i hendes tempo.

Rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce