Svar: Min datter er begyndt at bide
Kære Haidi
Det er meget vanskeligt at tackle når børn bider. Som forældre har man det ikke særlig godt - ens barn bliver hurtigt syndebuk, når der er et synligt bevis på at et andet barn er blevet bidt.
Når børn bider er det en måde at gøre opmærksom på sig selv på. Det barn der evt. bliver bidt skal naturligvis trøstes, men det er også vigtigt, at man giver det barn der bider opmærksomhed. Man må forsøge at finde balancen imellem at vise barnet opmærksomhed og samtidig vise, at det ikke er tilladt at bide andre. Det er svært. Men det er ikke let at have børn i den alder:o)
Jeg mener at der især er to grunde til at børn bider. Nogle børn sidder f.eks. hos forældrene og kæler og nusser og lige pludselig tager det overhånd og et kys bliver til et bid i kinden i skulderen osv. Jeg oplever det som en slags kærlighedserklæring: ...
... "Jeg holder så meget af dig, at jeg kunne spise dig".
Andre børn bider, når de bliver vrede over et eller andet. Børn skal være ret gamle før de de verbalt kan give udtryk for at de oplever uretfærdighed. De kan ikke "tale om tingene" og istedet bider de. Det kan være fordi de kæmper om et bestemt stykke legetøj, ikke ønsker flere drillerier osv.
Måske kan I ud fra ovenstående få en idé om, hvorfor jeres datter bider. Nu når I ved det, så kan I være ekstra opmærksomme og måske nå at stoppe hende, før det går så galt. I skal fortsat fortælle hende at bide må man ikke og det skal gentages mange gange. I må endelig ikke begynde at bide igen, men vis hende, hvad hun skal i stedet for. Sørg for at hun får opmærksomhed nok på andre måder. Vis genem jeres egen adfærd, hvordan man skal være overfor hinanden.
Held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

