Brev:
Tryghed, søvn og sult

Kære Helen
Tak for dit svar! Det er mig med den for tidlig fødte pige, der har haft meningitis. Jeg er så glad for, at du også synes min datter virker som en følsom pige. Det er også min egen mavefornemmelse, men det kan være svært at holde fast i, når folk siger ’nu kan du da godt lægge hende fra dig’ eller ’har du prøvet ”Godnat og sov godt”?’.
Jeg synes det er en rigtig svær balancegang mellem at hun skal være tryg og tillidsfuld og så at hjælpe hende med at kunne lidt flere ting på egen hånd. Jeg har ikke spor imod at sidde ved siden af hende, når hun leger, eller drøne rundt med hende i slyngen, så længe jeg ved, at hun ikke ’tar skade’.
Bør jeg hjælpe hende på vej nu i forhold til dette og i så fald hvordan? Eller er det fint nok bare at opfylde hendes behov for nærhed, og så finder hun selv ud af det hen ad vejen?
I forhold til søvn og sult, har jeg revideret min opfattelse af hende lidt, siden jeg skrev sidst. Hun ER sulten. Da hun var ca. 3 måneder kunne hun faktisk sove 5-6 timer i en kort periode. Så er det stille og roligt blevet mindre og mindre ad gangen, og de sidste 14 dage, er det gået rigtig stærkt. Nu vil hun have mad hver 11/2 ...
... time om natten! Uanset om jeg giver hende mad meget regelmæssigt med gode mellemrum om dagen, eller om jeg giver hende meget ofte, så er det det samme.
Hun vil ikke have vælling, og afviser flaske (som du foreslog), som hun ellers før har taget.
Nu vil jeg gerne begynde at give hende lidt mad. Jeg har prøvet med tynd rismelsgrød, og det er hun helt tosset med. Hun synes det er vældig sjovt at spise af skeen osv.
Hvordan kommer jeg i gang med mad samtidig med jeg skåner hendes mave mest muligt?
Hvordan kombinerer jeg bedst mad og amning (som jeg gerne vil opretholde)?
Hvor meget vand skal hun have, og skal det koges først?
Min datter sover som sagt kun svøbt. Og her taler vi ikke om at dynen er lagt om hende – hun kan KUN sove, hvis vi ruller hende en som en russisk baby, så armene ikke kan komme op, og stopper vuggen ud med puder i siden.
Har du nogensinde hørt om andre babyer, der havde det sådan? Holder det behov op af sig selv? Hvis vi ikke gør det, vågner hun, så snart hun bevæger armene.
Til sidst: Tak fordi du minder mig om, at det ikke bliver ved, det med ikke at sove. Det havde jeg brug for at høre!
De bedste hilsener fra Susanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.