Annonce

Annonce

Svar: Spiser for lidt - 13 mdr.


25. februar 2007

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sebastians mor

Man må jo sige at Sebastian hører til de småt spisende og sådan er det. Hovedsagen er at han trods alt virker til at have lyst til at sidde ved bordet og også har interesse for at putte noget i munden. Det er super godt at I hygger omkring bordet og bare sidder og snakker og på den måde ikke viser ham speciel opmærksomhed.

Så længe han udvikler sig og generelt virker til at trives, så må du tro på at han får hvad han har behov for. Du kan tilbyde, men du kan ikke tvinge ham, - det er frustrerende, jeg ved det. Men hvad er alternativet? at han indlægges og får mad gennem en sonde - så er du i hvert fald helt sikker på at han stopper med at spise og først får problemer:o)

Du skal naturligvis sikre dig at han får et vist indtag af forskellige fødevarer. Når børn bliver et år er de langt mere selektive, de spiser ikke hvad som helst og lukker bare munden sammen. De spiser heller ikke så meget og har ikke samme energiniveau som nogle måneder tidligere. Samtidig har Sebastian jo været syg og det har bestemt ikke hjulpet på appetitten.

Der er jo visse ting, som han er glad for og i princippet sker der ikke noget ved at han får kold mad en gang imellem, hvis det så giver ham lyst til at spise og gør at han spiser en lidt større portion. Det handler jo et eller andet sted også om at han skal finde ud af hvad det egenlig vil sige at være sulten og være mæt og det lyder som om han lige nu har lært sig at 'nøjes med lidt'.

Grøden om morgenen lyder ikke til at være et hit. Men da han tilsyneladende er glad for brød, kunne du så ikke give ham nogle boller om ...


Annonce

... morgenen. Her på siden kan du f.eks. søge på havregrynsboller og finde en opskrift.

Bibehold sødmælk til ham, så han får det ekstra fedtstof og da han ikke er så vild med kød, så prøv med andre proteinkilder. I kan f.eks. også lave en proteindrik til ham engang imellem. Hvis han hellere vil drikke end spise, så er det jo også en måde at få lidt ekstra energi i ham. Det er nu sjældent at små børn har proteinmangel, så det er lidt at 'gå med livrem og seler' men hvis det giver ro i det mødrene hjerte så er det en udmærket ide. Proteindrik kan man selv lave eller det kan købes på apoteket. Du kan også drøfte dette med lægen.

Da han er glad for banan, tænker jeg dog at du også kan lave en bananmilkshake, hvor du blender sødmælk og banan sammen og serverer det dejligt frisklavet og koldt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Prøv at lade noget af maden være det samme, så der ligesom er et gennemgående tema, det kunne godt være banan og brød da han er glad for dette. Det at noget er gennemgående giver ham måske tryghed til at turde prøve noget andet og derfor tænker jeg at du skal prøve at give lidt noget andet sammen med. Det kunne være kiwi, banan, blommer, bær af forskellige slags. Farverne, formerne og den sødme det har kunne måske fange interessen.

Prøv at se på maden over en uge - han er 13 måneder nu og må derfor få stort set alt. Når du så ser over en uge, så har han måske alligevel smagt på lidt forskelligt? Ting tager tid og det er som sagt vigtigt ikke at presse ham, han er stadig ikke så gammel. Det er helt okay det du allerede gør, du skal bare finde roen med det.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce