Svar: Vågner tidligere om natten
Kære Anne
Der er nok ikke tvivl om at jeres lille pige vågner om natten fordi hun er igang med et udviklingsspring. Det at kravle og udvikle sig motorisk medfører store ændringer. Hun øver sig ikke kun om dagen, men bestemt også om natten og får hurtigt lagt sig i en stilling, som hun så vågner af fordi det i søvne er svært at komme til at ligge rart igen.
Det at kravle betyder også at hun oplever verden som større og får fornemmelse for at I kan 'være væk fra hinanden' eller måske mere at hun har behov for at se I er der, for at vide I er der. Det sætter gang i drømmene om natten og giver naturligt en mere urolig søvn.
Min umiddelbare tanke er derfor, at når jeres datter vågner kl 03 om natten, så bør hun ikke få mælk, men bør kunne nøjes med vand. Det burde ikke handle om sult men mere handle om at hun ...
... skal have hjælp til at komme videre i næste søvnfase og sove roligt videre. Derfor kunne et stillingsskift og en tår vand være en idé. Flasken tidlig morgen må I gerne bibeholde, hvis det hjælper hende til at sove bare en lille times tid mere, det er jo altid dejligt:o)
De dage hvor hun kaster op, kan hun naturligvis godt have behov for at få en flaske om natten. I må derfor prøve ikke at tumle for meget med hende, hvis det er det, det handler om. I skriver at det ofte er 20 minutter efter aftensmad og før hun skal i bad. Jeg tænker derfor at hun måske kunne få en tår mælk efter badet i stedet for om natten, hvis hun har brug for at få noget ned i maven. Altså at hun får mælken inden hun sover, så natflasken måske helt kan undværes.
Håber mine tanker hjælper til mindre forvirring. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

