Annonce

Annonce

Svar: Flytning - 3 mdr.


26. februar 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Renata

Det lyder dejligt at I har fået hus, det bliver jo en rigtig dejlig sommer:o)

Når Victoria er 4½ måned, så vil hun kunne se meget og også fornemme, hvorvidt hun er hjemme eller ude. Det vigtigste for Victoria er dog at hun er sammen med sine forældre og at hun har sine kendte ting omkring sig. Det betyder således ikke så meget hvor hun bor, men mere at hun har jer og at hun sover i sin samme seng, men den samme bamse osv. som hun kender og føler sig tryg ved.

Victoria vil spejle sig i jer og vil, når hun oplever at være et nyt sted, se på jer og ud fra jeres reaktioner selv reagere. Hvis hun oplever at I er rolige, glade, føler jer godt tilpas osv. ja så vil hun føle det samme. På samme måde vil hun blive urolig og ked af det, hvis hun fornemmer at I er stressede og ikke har det rart.

Selve dagen, hvor I skal flytte vil I naturligvis have lidt travlt og man kan også virke lidt hektisk og urolig under nedpakning. Det er derfor vigtigt at I sætter god tid af til at pakke ned, så der er ...


Annonce

... mulighed for at tage jer at Victoria ved siden af. Selve dagen vil det være godt at få lidt hjælp ude fra, så (især mor) kan gå fra og tage sig af Victoria, som jo ikke vil kunne være sig selv. Det vil være godt at udnytte hendes soveperioder og få lidt fra hånden der.

Det sidste I pakker ned bør være Victorias ting og det bør også være det første I pakker op, da de ting hun kender vil gøre hende langt mere tryg.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Der er lavet undersøgelser som viser at skift, som en flytning jo er, er en faktor som kan stresse børn. Det er dog også sådan at man ved at visse faktorer er med til at minimere denne stress betydeligt. Nogle af disse faktorer er f.eks. tilstedeværelse af en betydningsfuld person og at barnet har en tillidsfuld relation til sine forældre.

I jeres situation vil disse to ting jo være til stede. Både mor og far er betydningsfulde og jeres lille Victoria har tillid til at når I er rolige så kan hun også være det.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce