Annonce

Annonce

Svar: Eftermiddagsluren volder problemer


26. februar 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Først bliver jeg lige nødt til at sige, at jeg ikke er tilhænger af at følge Godnat og Sov godt i dens fulde konsekvens. Jeg bryder mig generelt ikke om at børn skal græde sig i søvn. Min umiddelbare tanke er også at jeres lille dreng kun er 5 måneder gammel og han falder tilsyneladende til ro både formiddag og aften og det er således om eftermiddagen I har problemet. Derfor skal man passe på ikke at få pille så meget ved putningen og det at skulle falde i søvn, at han begynde at ændre søvnvaner på andre tidspunkter, det vil være utrolig synd at ødelægge det, som faktisk fungerer rigtig godt.

Og jeg synes faktisk det lyder som om det fungerer godt og som om I har en dreng, der er rigtig god til at regulere sit behov. Det er rigtig fint at I er opmærksomme på at han ikke må blive overtræt og skal have sin søvn, men samtidig tænker jeg også at han måske protesterer fordi han nogle dage måske begynder at kunne nøjes med de to lure.

De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen nogle dage kunne springe den lille powernap om eftermiddagen over og andre dage vil de fortsat have behov. Naturligvis afhængigt af hvad man laver i løbet af dagen, om man er ude at gå osv. Nogle gange tænker jeg, så hjælper det også bare at lade barnet ligge lidt for sig selv om eftermiddagen. Så vil nogle børn falde i søvn og andre vil ikke, men det er ikke altid at man skal 'kæmpe' for at få barnet til at sove, nogle gange skal I måske bare lade ham ligge og lege lidt for sig selv og så falder han måske i søvn....

Måske skal I forsøge at ændre lidt på hans søvnrytme, så han ...


Annonce

... sover en lidt senere middagslur. Jeg tænker at det måske vil kunne gøre en forskel at han først sover kl. 13 og således sover fra 13-15 i stedet fra kl. 12-14.

Jeg kan se at du ammer, men jeg kan ikke se, hvad jeres dreng ellers får at spise. Nogle gange handler det jo også om indtag og det at han skal 'fyldes lidt ekstra op' så han får fornemmelsen af at nu skal han slå mave og trænger til at ligge ned. Hvis I er begyndt med skemad, så vær opmærksom på at han fortsat skal ammes ligeså meget som før og derfor hjælper det måske at lægge et ekstra ammemåltid ind. Og hvis I ikke er begyndt med skemaden, så vil det måske være en fordel at begynde med det.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg synes jeres søn stadig er for lille til at køre en 'nu skal du sove og derfor går jeg' strategi. Derfor tænker jeg at I mere skal betrygge ham i at være i sengen. Det kan være være udmærket at amme ham først, sidde med ham ved siden af sengen og læg mærke til hvordan han trækker vejret, falder til ro osv. Når han virker rolig og inden han helt falder i søvn, så put ham i sengen. Hold hænderne beroligende på ham, så han kan mærke at I er der, vug ham blidt liggende i sengen, så han føler det er okay. Evt. en sut? Nogle gange hjælper det at ligge lidt på siden, andre gange at putte barnet på maven (og så må I naturligvis vende ham, når han er faldet i søvn).

Han er i mine øjne bare stadig et lille myr og da han nu falder godt i søvn til formiddag, middag og aften, så pas på ikke at forvente for meget, da det kan give problemer på de andre tidspunkter.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre:o) Rigtig god weekend

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce