Brev:
Anfald af hidsighed

Hej Helen.
Min datter på knap 1 år får nogle voldsomme anfald af hidsighed. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal takle det.
Hun er efterhånden blevet rigtig god til at gå selv når vi holder hende i hænderne, og hun synes at det er rigtig fedt når vi gider at gå rundt med hende. Men ind imellem trænger vi altså til en pause.
Det resulterede idag i at hun blev enorm sur, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med hende. Hun skriger helt vildt. Bliver som en flitsbue. Jeg prøver at tage hende op for at trøste hende, snakker roligt til hende, men det bliver bare endnu værre. Jeg har så svært ved at holde hende. Jeg forsøger at lægge hende på gulvet, mens jeg sidder ved siden af hende og nusser hende, det hjælper heller ikke. Hun vrider og vender sig, banker hovedet i gulvet, jeg kan slet ikke komme i kontakt med hende. Det er virkelig frustrerende. Føler ikke at jeg kan gøre noget.
I dag gik der ca et kvarter før hun ...
... endelig faldt til ro. Det endte med at hun lå på gulvet og skreg, mens jeg bare sad og kiggede på hende. Til sidst faldt der ro over hende, hun var fuldstændig udmattet og jeg kunne tage hende op og gå lidt rundt med hende på armen, hvorefter alt var godt igen, og hun var min søde og glade pige.
Disse "anfald" kommer efterhånden ret tit, i alle mulige situationer. Når hun skal skiftes, op af badet, ud og sove i barnevognen. Ellers er hun en glad pige der kravler rundt og rejser sig op af tingene. Hun spiser også rigtig fint. Har haft en del problemer med ørene, men har endelig fået dræn i og det har gjort underværker.
Jeg er klar over at hun har den alder nu hvor jeg kan forvente at hun reagerer med frustration over at tingene ikke lige går efter hendes hoved, men hvad skal jeg gøre. Jeg har lyst til at tage hende op til mig og trøste hende, men det gør bare det hele værre.
Håber snart at høre fra dig
Venlig hilsen
Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.