Annonce

Annonce

Svar: Vågen om natten - 2 mdr.


2. januar 2004

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susan

Nogle børn sover meget og andre mindre, hvilket er helt normalt. Det er også vigtigt at jeres søn fortsat ammes en gang om natten, det har han fortsat behov for så længe han er så lille.

Når børn sover skifter de mellem den lette søvn fase, som hedder REM-søvn og den dybe søvn fase som hedder non REM-søvn. Barnet drømmer under REM-søvnen og vil her kunne være meget urolig, klynkende, næsten vågne helt op, lave suttebevægelser og lignende. Det er ikke ensbetydende med at barnet er sultent, eller skal have kontakt, men derimod skyldes det ofte at barnet drømmer.

Som forældre reagerer man ofte med det samme, når barnet giver lyd fra sig, det er også godt og omsorgsfuldt; men netop om natten, er det vigtigt lige at trække tiden lidt og se om barnet falder til ro af sig selv. Det kan være nødvendigt at man lige hjælper barnet med at skifte side og blive puttet igen, men det er vigtigt at man ikke tænder for meget lys eller i det hele taget er for aktiv, da barnet har behov for at lære at om natten sover man og om dagen er man vågen.

Det samme gælder, når du ammer om natten. Her er det vigtigt at du bare tager Rasmus over til dig om natten og ammer ham liggende, hvis du kan. Med mindre han har afføring om natten, behøver du ikke ...


Annonce

... skifte ham, det er vigtigere at lade ham sove,- igen for at aktivitet om natten holdes på et minimum.

Om dagen skal du derimod sørge for at han er aktiv og får rigeligt af mad. Det kan være en fordel at du ammer hver tredie time i et par dage, så du er sikker på at han er fyldt godt op til natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Personligt mener jeg ikke at børn under 6 mdr. skal sove i eget værelse, på grund af risikoen for vuggedød. Men det vil være hensigtsmæssigt at I lægger Rasmus i sin egen seng i samme værelse som I sover i. Nogle forældre vælger også at bruge ørepropper, for ikke at reagere på de mindste lyde,- barnets reelle lyde skal nok trænge igennem.

Jeg mener ikke at børn skal græde sig i søvn - uanset alder. Når barnet græder føler det sig forladt og er bange og utryg. Der er altid en grund til at barnet græder og et lille barn kan kun med gråd fortælle at det ikke har det godt, hvilket man som forældre skal reagere på. Men I kan godt prøve at putte ham, når han har fået mad, er blevet snakket med, og virker træt. I kan evt. tænde en spilledåse, eller synge en sang for ham, som han kan ligge og lytte til og så se om han vil falde i søvn af sig selv. Bliver han ulykkelig, må I gå hen til ham igen og trøste ham og vise at I er der.

Fortsat held og lykke

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce