Brev:
Hvordan påvirker skældud og et lille overskud mine børn

Kære Helen
Jeg er mor til et tvillingepar på 13 måneder som naturligvis er noget af det mest dejlige der overhovedet findes på denne jord. Jeg skriver til dig da jeg har brug for lidt støtte og viden om hvordan jeg takler et problem som jeg grubler over konstant.
De første 3 måneder af tvillingernes liv var meget præget af deres gråd forsaget af kolik, de græd meget efter hvert måltid og konstant fra kl. 17.00 til omkring kl. 23.00. Jeg havde ikke nok mælk til begge så jeg ammede dem først, de tømte hver et bryst og fik derefter flaske til de var mætte. Det var en omstændig affære, men jeg var meget opsat på at de skulle have så meget modermælk som muligt for at undgå allergier.
Det var en meget frustrerende periode, hvor jeg ikke fik sovet ret meget og svingede mellem at være svimlende lykkelig for mine tvillinger til at føle at jeg ikke slog til og ikke kunne overkomme det hele. Jeg så at sige græd mellem mine lykkestunder som der var mange af - for begge børn voksede og var bare så dejlige, men jeg følte hele tiden at jeg ikke var nok for dem så jeg nussede og kærtegnede og bar rundt på dem alene eller sammen.
Men når koliktimerne indtrådte og de ikke ville sove - blev jeg desperat og kunne blive helt agressiv overfor dem - i de fleste tilfælde gjorde jeg ikke andet end at vugge dem og prøve at trøste dem - men når jeg ikke havde nok overskud - skældte jeg ud. Jeg hverken slog eller ruskede eller blev voldelig, men skældte ud nok i en høj og anspændt tone.
Efter koliktiden var overstået - sov de næsten hele natten igennem, men havde stadig svært ved at sove om aftenen - især den ene som ind ...
... imellem havde voldsomme skrigture lignende koliktiden. Når de skreg og ikke ville sove indtrådte samme mønster - jeg kunne blive helt panisk og når det havde varet længe - skete det en sjælden gang at jeg blev rigtig gal og skælde voldsomt ud.
Nu hvor de er 13 måneder er det blevet meget nemmere at lægge dem i seng - og de har udviklet sig til et par rigtig dejlige og charmerende børn, men jeg kan stadig blive rigtig gal på dem, hvis de ikke vil sove og en sjælden gang skælder jeg ud igen.
Efter de episoder hvor jeg har overreageret og har skældt ud på mine børn over at de ikke vil sove, har jeg været rigtig ked af det. For jeg ønsker ikke at skælde ud på mine børn - og slet ikke i den situation.
Jeg har de værste samvittighedskvaler over at gøre det og tænker på om det har skadet mine børn ved at de har følt sig afvist af deres mor i situationen ved at jeg ikke har trøstet og holdt dem ind til mig men derimod skældt ud.
For det meste - hvilket er stort set det meste af tiden - er de de sødeste børn, dog meget aktive og krævende for såvidt angår aktivering. Der er mange ting at se til med tvillinger og fuldtidsjob og en mand der rejser 60 om året, så jeg kan ind imellem være meget træt. Jeg vil nu sige at min mand når han er hjemme er meget deltagende i tvillingerne og arbejdet med dem, så jeg føler i høj grad at vi er fælles om arbejdet.
Jeg håber at du kan hjælpe mig med lidt forklaring omkring hvordan børn oplever episoder, som dem jeg har beskrevet og hvordan jeg kan undgå dem i fremtiden.
Jeg er bare så ked af de episoder når de optræder og føler mig som den dårligste mor.
Mange hilsner
T
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika