Svar: Syg igen
Kære Helle
Det er synd for jeres dreng at han skal blive ved med at være syg og det er rigtig hårdt for jer, for det er svært at få hverdagen til at hænge sammen med et sygt barn og et eller andet sted, så ønsker man jo ikke at bruge sine feriedage på sygdom. Ferie skulle jo netop være tiden hvor man har tid til at nyde hinanden og lave sjove og anderledes ting:o)
Det er naturligvis oplagt at tænke på rygning i forhold til flere luftvejsinfektioner og jeg synes det vil være helt relevant at I diskuterer dette forhold med lægen eller med sygehuspersonalet, når han skal til kontrol i næste uge. Med flere mellemørebetændelser og lungebetændelser så er det spørgsmålet om I skal have en lægeerklæring på at han ikke bør opholde sig i røg eller omgivelser, hvor der ryges. Men det skal være en lægelig vurdering.
Det er naturligt at et lavt immunforsvar er medvirkende til at han lettere tager imod infektioner og et lavt immunforsvar har man jo automatisk når man netop har været igennem flere sygdomsperioder.
I forhold til han vægt og manglende vægtøgning, så er det naturligvis vigtigt at I energiberiger hans mad. Det vil være en god ...
... idé fortsat at tilsætte lidt ekstra fedtstof til f.eks. grød og det vil også være godt at I fortsætter med sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen, dvs. med 3,5% fedt.
I kan drøfte med lægen om det vil være en god idé at give ham lidt proteinrig kost. Altså at have fokus på at tilbyde ham fødevarer med et højt proteinindhold, evt. lave proteindrik til ham osv. Men igen en lægelig vurdering.
Ellers gælder det jo om at tilbyde ham en så varieret kost som muligt og sørge for at han spiser lidt men tit. Det er vigtigt med de almindelige hovedmåltider morgen, frokost og aften. Men derudover skal han tilbydes mellemmåltider formiddag, eftermiddag og evt. også lidt ekstra som en portion frugtgrød med mælk som dessert.
Kender I sundhedsstyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn" som kan købes på apoteket? Her er der billeder af hvordan maden kan serveres til et barn med den alder jeres dreng har. Måske det vil hjælpe jer at kigge lidt i den. Ellers findes der også mange andre gode opskriftsbøger med mad til børn og til familien.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god bedring:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

