Svar: Søvn om dagen - 3 mdr.
Hej med dig
Nej det lyder ikke rigtigt at din datter i en alder af kun 3 måneder skal være vågen fra klokken er ca 13 til 20. Det er 7 timer og hun burde trænge til en lur derimellem. Søvn er vigtigt for at barnet trives, tager på og udvikler sig.
Du skriver at du ammer. Når man ammer, så ved man jo aldrig helt hvor meget barnet får og jeg kan ikke lade være med at tænke på om lillepigen er sulten. Hvordan er din fornemmelse af mælk? Kan du høre at hun synker, føler du at brystet bliver godt fyldt med mælk? Kan du se mælk i mundvigene? Hvor meget tager hun på? Hvor tit og ...
... hvor længe ammer du?
Jeg spørger om alle disse ting fordi børn godt kan være vågne og ligge og kigge - de ser nogle gange lidt bekymrede ud - og så er det fordi de mangler mad.
Da jeg ikke kan se jer, så vil det være helt relevant at du tager sundhedsplejersken med på råd om hvorvidt din datter skal have mere at spise. Alternativet er naturligvis at du prøver at give hende en flaske om eftermiddagen, ser hvor meget hun tager og om det får hende til at falde i søvn...
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat. Hun lyder jo ellers til at være en rigtig dejlig lille pige:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

