Brev:
Madplan 4 mdr

Hej Helen
Jeg er ny og vil starte med at sige tak for en super hjemmeside. Dejligt når man er førstegangs-forældre, at man kan søge råd og vejledning her =)
Vi er så småt gået i gang med ske-maden med stor succes. Han elsker det og har helt styr på det med, at spise af ske. Men vi er dog i tvivl om hvordan og hvorledes.
Sebastians madplan ser nogenlunde sådan ud lige nu med ca tider
07.30 - 150 ml grøn allomin
09.30 - 150 ml grøn allomin
11.30 - 150 ml grøn allomin
12.15 - Hirsegrød+sveskemos ca ½-3/4 dl ialt
15.00 - 150 ml grøn allomin
17.00 - 150 ml grøn allomin
18.00 - Hirsegrød+ gulerodsmos ca ½-3/4 dl ialt
19.00 - ca 80- 100 ml majsvælling (tidligere var det 150 ml gul allomin)
04.30 - 150 ml gul allomin.
Han er/var kolikbarn som vi først er kommet over med zoneterapi for knap 1 mdr siden. Maven har været et stort problem, men det er gået fint efter behandlingerne. Nu med ...
... ske-mad er afførringen igen lidt hård, men den kommer dog dagligt og flere gange.
Jeg har nu kogt en kartoffel til mos i aften. Tænker at der godt må være forskel på frokost og aftensmad? Han får også tilbud om vand eller mme i et snapseglas, men det er han ikke så glad for endnu.
Han kan sagtens spise mere af både flaske og ske-mad end det han får tilbudt nu, men han gylper temmelig meget, derfor gir vi lidt mindre mad, men lidt oftere. Skal vi gøre det anderledes? Og har du ellers nogen kommentarer til det hele?
Hvordan er det helt præcis det er med vand nu? Jeg tænker tilberedning og rengøring af flasker og sutter. Hvor meget skal stadig skoldes/koges?
Han sover fint om natten. Dagen er forskellig, men oftest sover han 40-60 min ad gangen og en sjælden gang imellem tar han en 2-4 timers lur.
Han er ellers en fin dreng på ca 7 kg og 66 lang.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Pia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!