Svar: Natteroderi, dreng på 9 måneder.
Kære Anne
Jeg tror som du, at det vil være rigtig godt, hvis du stoppede med at amme om natten. Men den alder Sylvester har nu, så vil 2 amninger eller max 3 være nok til at sikre ham hans mælkeindtag. Ud over de to amninger som kunne ligge formiddag og aften, så vil han kunne få en portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen.
Du skriver at han har stor lyst til at spise selv og nægter skemaden. Jeg er overbevist om at hvis han ikke fik trøstetåre hos dig, så ville han være betydeligt mere sulten og så ville han også acceptere både skemad og meget mere mad ved siden af. Lige nu er hans nysgerrig og vil det gerne, men meget smuldres fordi han egentlig ikke er sulten nok.
Der er således kun en løsning og det er at du får trappet den amning voldsomt ned. Hvorvidt det vil være nødvendigt at stoppe helt, det må tiden vise - lige nu og her, tænker jeg at det vil være helt fint at du ammer ham de to gange dagligt og jeg tror faktisk godt at han vil kunne finde ud af det. Det handler dog også om at du så ikke skal ligge sammen med ham og sove - ligger han med babs og nutte lige i ansigtshøjde, så er det godt nok svært ikke at bede om det:o)
Så Sylvester skal sove på sit værelse, mor kan putte med amning, men far tager over om natten. ...
... Far kan give ham alt andet en bryst. Er Sylvester tørstig, kan han få vand, har han behov for at putte, få tryghed, kærtegn osv. så kan far også det. Brystet behøver han rent ernæringsmæssigt ikke og trygheden kan han få på anden vis.
Det kræver dog også at du er klar til det - er du det?
Når Sylvester vågner om morgenen kl 7 og ikke er blevet ammet hele natten, så vil han være sulten. Derfor starter dagen med en portion havregrød. Om formiddagen kan han så få sin bolle med smør og ½ banan, så kan han blive ammet og så blive puttet til sin formiddagslur. Frokosten er fin, gerne rester fra aftensmaden som frikadelle, pasta osv. vil være godt.
Om eftermiddagen udskiftes amningen med en portion tykmælk, vand af kop. Så vidt muligt ikke bryst og brystet gives først igen, når han skal sove. Det er en dejlig måde for ham at falde i søvn på.
Jeg er ret sikker på at Sylvester drikker meget mere mælk hos dig end du tror. Han kan sagtens drikke en liter i døgnet eller mere og det er også derfor at han har så gode tunge bleer. Han får masser af væske - men for at ændre på hans madindtag og natteroderi, så er det nødvendigt at du tager amningen op til revision...
Hvad tænker du?
Rigtig god weekend og rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

