Annonce

Annonce

Svar: Svøbebehov?


7. marts 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susanne

Måske er det ved at være tiden at du prøver at lade din datter sove uden svøb. Simpelthen fordi hun måske er så langt fremme motorisk nu, at hun forsøger at skifte stilling og når dette ikke lader sig gøre, fordi hun er svøbt, så er det hun vågner og bliver urolig.

Det behøver således ikke handle om sult eller tørstbehov hver 2 time natten igennem men om at hun har behov for nu at kunne bevæge sig mere frit.

I første omgang kan du prøve at bibeholde puderne omkring hende, så hun fortsat fornemmer at hun 'støder ind i noget', hvis hun prøver at vende eller dreje sig. Dynen omkring hende, men ikke svøbt som hun er vandt til. Jeg synes du skal lade det komme an på en prøve og se hvad der sker. Man kan ikke sætte noget fast tid på, men det kunne være et signal hun sender nu.

Svøbet kan du så fortsat bruge, hvis hun en dag er rigtigt ked af det og har svært ved at samle sig og finde roen. Men til natten behøver du det måske ...


Annonce

... ikke mere.

Jeg forestiller mig altså at du i stedet for at tage din datter op, når hun vågner om natten, hjælper hende med at skifte stilling. Hvis hun selv vender og drejer sig og selv lægger sig om på maven, så må hun faktisk godt det. Sundhedsstyrelsens vejledning lyder at børn skal ligge på ryggen indtil de selv vender sig, herefter kan man ikke gøre så meget.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis din datter er regulært sulten om natten, så er du naturligvis nødt til at give hende brystet, men hver 2 time lyder rigtig hyppigt og derfor ikke som et reelt behov - du skriver jo at hun nu spiser rigtig godt om dagen. Jeg går ud fra at hun ammes lige så meget som tidligere og derudover får 100ml grød.

Så tiden er moden til at prøve at løsne svøbet og putte hende med en rigtig dyne. Læg hånden eller dine hænder fast på hendes krop, vug hende stille og roligt imens hun ligger i sengen, så hun fornemmer dig og fortsat bliver beroliget.

Rigtig meget held og lykke:o) God weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce