Svar: Sove hos forældre
Kære Lotte
For det første er det jo rigtig godt at jeres dreng kender sit værelse, at sengen er genkendelig og at det nu virker som om han føler sig tryg, hvor I bor.
Dernæst skal I beslutte jer for, hvordan et putteritual skal være. Det skal være et ritual som I kan holde fast i også fremover og således ikke noget I på sigt kører træt i.
Optakten til natten, kan være som den plejer. Stille og roligt få ro på, hjælpe ham i nattøj osv. Det at han bliver skiftet og får andet tøj på er jo i sig selv med til at markere en overgang.
Nogle forældre bruger det at bade barnet om aftenen, som en overgang til natten og det er også en mulighed. Det vigtigste er at man ikke tumler omkring og laver brydekamp lige inden man skal sove, for så er det rigtigt svært at finde roen.
Det er som udgangspunkt vigtigt at barnet falder i søvn i sin seng, hvis det skal sove videre i sengen. Ellers kan der ske det, at barnet vågner, opdager at det er flyttet og derfor vil de uvilkårligt søge tilbage til der, hvor det faldt i søvn, der hvor mor og far er.
Hos mange børn hjælper det at sidde hos dem, læse en bog, synge lidt, kærtegne, give dem en hånd at holde i, putte dem i dynen, måske vugge dem lidt imens de ligger i sengen osv. Når man på den ...
... måde betrygger dem i at man er der for dem, så falder de til ro, falder i søvn og det er langt at foretrække fremfor at lade sit barn græde sig i søvn.
Som jeg læser dit brev, så fungerer dette faktisk allerede rigtig godt hos jer og Johan falder faktisk i søvn på en god måde. Først omkring midnat kommer han ind til jer og det behøver han naturligvis ikke, hvis han ikke er utryg, men bare skal have hjælp til at sove videre.
Jeg tænker at han sandsynligvis vågner fordi han drømmer og her hjælper det ofte at give barnet lidt at drikke. Nogle børn kan fint nøjes med en tår vand (det er godt i forhold til tænderne) andre børn har brug for lidt mælk og måske ½ banan og så kan de puttes og sove videre.
Vi taler naturligvis om en overgang - det er ikke sådan at han skal til at spise om natten. Men når små børn drømmer, så hjælper det dem at komme lidt tilbage til virkeligheden når de får lidt at spise og drikke og så falder de til ro bagefter og kan så igen lægge sig til at sove.
Mit råd er derfor at I forsøger på den måde at hjælpe ham videre, når han vågner kl. 24 og ikke automatisk komme ind til jer. Til gengæld kan han fortsat komme til jer, når han vågner kl. 05.
Hvad tænker du? Lyder det som en mulighed, ellers så skriv igen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

