Svar: Allomin - hård mave? 7 mdr.
Hej med jer
Jeg har ikke hørt at grøn allomin skulle kunne give hård mave, men det er almindelig kendt at modermælkserstatning generelt kan medføre hård mave og at mange børn derfor har behov for laktulose, når de får erstatning.
I følge beauvais, så er grøn allomin et fuldgyldigt produkt og barnet kan fint leve af dette alene. Jeg tænker dog at rigtigt mange børn faktisk trives bedre, hvis de ikke kun får grøn allomin, men hvis de får almindelig blå allomin sammen med. Nogle familier giver f.eks. kun 2 flasker grøn allomin dagligt og resten dækkes af den blå allomin og andre familier blander de to erstatninger så de giver ½ af hver.
Da beauvais laver allomin (blå, grøn og gul) så er det som udgangspunkt samme produkt, hvorfor man ...
... godt kan blande uden de store problemer og finde den sammensætning som passer bedst til ens barn.
Hvis du skifter til Nan, så er det produceret af Nestle. Der er intet i vejen med Nestles produkter, men umiddelbart synes jeg ikke man skal blande imellem de forskellige fabrikater, da sammensætningen måske kan være forskellig. Jeg tænker derfor at du skal prøve at give Oliver en anden slags allomin og ikke gå over til et helt nyt produkt - i første omgang.
Hvis du finder ud af at du gerne vil skifte helt over til nan, så plejer man at anbefale at du gør det ved at udskifte en flaske af gangen dag for dag. Altså dag 1 en flaske nan, dag 2 2 flasker osv. så overgangen ikke er for voldsom i maven.
Rigtig meget held og lykke og god søndag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

